top of page

Kluddermors Fonologiserie

Forlaget Kluddermor arbejder løbende på at udvikle et bredt udvalg af materialer, som kan medvirke til at styrke elevernes sproglige og fonologiske opmærksomhed. Til dette formål har vi udviklet Kluddermors Fonologiserie, som består af følgende materialer:

 




 

  • Kluddermors Lydkursus

  • Kluddermors Fonemskole

  • Kluddermors Fonologiark

Smilende piger sidder ved bordet i elementær klasse

Materialerne er designet til at være let forståelige og intuitive, så eleverne får en mere komplet forståelse af de sproglige og fonologiske processer, herunder bogstav-lyd-forbindelser, lydanalyse, lydsyntese, stavelsesstrukturer mm.

Materialerne er et nyttigt redskab til lærere og forældre i forbindelse med at styrke elevernes fonologiske kompetencer og danne et solidt læsefundament.

Fonologiserien består af en mængde kopiopgaver, der fører barnet sikkert gennem de forskellige fonologiske processer (se skemaet nederst på denne side). For at søge efter specifikke fonologiske områder, og finde lige det DU står og mangler, trykker du på de forskellige punkter i skemaet herunder.

Opgaverne nederst på denne side retter sig mod børn i 0. og 1. klasse, som har brug for at få lagt et solidt læsefundament, der bygger på lydlig og fonologisk opmærksomhed. Materialerne er sat i rækkefølge efter sværhedsgrad og følger barnets naturligt stigende progression.

Fonologiskema
side01.jpg

Her kan du læse Kluddermors seneste blogindlæg

Har du styr på de 14 fonologiske områder?

I det følgende vil jeg gennemgå de 14 fonologiske områder, som jeg personligt har anvendt som retningslinjer, når jeg har undervist i fonologisk opmærksomhed og læsning. De første seks punkter udgør fundamentet for den fonologiske opmærksomhed, mens de efterfølgende otte punkter udgør en slags "fonologisk hjernegymnastik," der styrker barnets sikkerhed i de lydlige processer og skaber gode lydforbindelser i hjernen.

NB! Tryk på de understregede ord og se hvilke materialer, der passer til det aktuelle område.

1. Sproglig opmærksomhed

Barnet arbejder her med at udvikle sine kommunikative evner og få opmærksomhed omkring sproget og dets lyde gennem højtlæsning, læseleg, legeskrivning, kommunikation, struktureret samtale, rim og remser. Se evt. blogindlæggene ”Styrk dine elevers sproglige opmærksomhed” og ”Fem fordele ved at arbejde med rimforståelse”.

 

2. Bogstav-lyd-forbindelser

Her træner barnet lydgenkendelse med og uden bogstaver og danner en begyndende bevidsthed om sprogets fonologiske struktur. Denne forståelse er nødvendig for at lære at læse et alfabetisk sprog. Der er isæt fokus på at lære alle alfabetets lyde, og kunne opdele bogstaverne i vokaler og konsonanter. Se evt. blogindlægget ”Lad os tale om lydlig opmærksomhed”.

 

3. Rimanalogi (onset-rime)

Her skal barnet lære at adskille og sammensætte ord i onset og rime. Land, mand og tand ender alle på ”and” (rimdelen). Ordene rimer og deres endelser staves ens. Dette kaldes for rimanalogi eller onset-rime. Elever, som endnu ikke mestrer kunsten at sammensætte flere fonemer i træk, som f.eks. k-a-t, kan vha. rimanalogi få et tidligt indblik i fonemsammen-sætningen.

 

4. Lydisolation og fonemidentifikation

Det er nu tid til at barnet lærer at identificere lydenes placering i ordet. Her arbejdes med forlyds- udlyds- og indlydsgenkendelse (i denne rækkefølge) og kategorisering af ord ud fra lydplacering. F.eks. kan ord som kat, rav, hat, sal, vat osv. alle placeres i gruppen med ”a i indlyd”. Brug kun lydrette ord på tre bogstaver til disse øvelser, for ikke at forvirre koncepterne.

 

5. Lydanalyse/lydsegmentering

På dette stadie skal barnet lære at opdele kendte ord i fonemlyde, og kunne identificere og skrive de aktuelle lydes bogstaver. F.eks. præsenteres barnet for et billede af en ko og skal derefter dele ordet op i fonemlyde, som derefter sættes i forbindelse med de rette bogstaver. Barnet kan evt. sige lydene (kkk-ooo), så bogstaverne (k-o) og til sidst skrive hele ordet ned (ko).

 

6. Lydsyntese/fonemsammensætning

Her skal barnet øve sig i at trække fonemlyde sammen til ord. Barnet præsenteres f.eks. for bogstavet ”k”, og derefter sættes de ni vokaler bagved på skift (ka-ke-ki-ko-ku-ky-kæ-kø-kå). Der begyndes med de korte lydrette ord på to bogstaver, idet ordene følger de regelmæssige stavekonventioner. På denne måde tydeliggøres hver fonems helt særlige rolle i synteseprocessen.

Det er min erfaring at dette er det springende punkt ift. læsning. Når først barnet forstår og mestrer lydsyntesen, så er broen mellem lydlig opmærksomhed og læsning bygget. Herefter skal barnet ”bare” lære at gå på den.

 

7. Fonemmanipulation (erstatte)

Barnet skal nu forsøge sig med at erstatte visse lyde i ordet. Dette kan enten være forlyden, udlyden eller indlyden. F.eks. kan ordet mus blive til mis, hvis vi erstatter indlyden u med i. Ordet hat bliver til kat, hvis vi erstatter forlyden h med k, og sut bliver til sur, hvis vi erstatter udlyden t med r.

 

8. Fonemtilsætning (lægge til)

Når barnet mestrer lydsyntesen og fonemmanipulationen er det klar til at øve fonemtilsætning. Her foran eller bagved ordet. F.eks. bliver ost til kost, når vi sætter k foran og hus til husk, når vi sætter k bagved. Der arbejdes også med konsonantklynger på dette stadie. Ib bliver til skib, når vi sætter sk foran, Ole bliver til skole og abe bliver til skabe osv.

 

9. Fonemudskilning (slette)

Omvendt punkt 8 arbejdes her med at fra ordet. F.eks. bliver skat til kat, skål til kål og spil til pil, hvis vi fjerner forlyden fra ordet. Fjerner vi derimod udlyden kan hule blive til hul, kyst til kys og løve til løv.

 

10. Stavelsesanalyse

På dette stadie skal barnet lære at opdele kendte ord i stavelser, og kunne skrive og tælle disse. F.eks. præsenteres barnet for et billede af en elefant og skal derefter dele ordet op i tre stavelser e-le-fant. På denne måde kan eleven bruge de velkendte fonologiske principper på hver enkelt stavelse, og derefter sætte delene sammen til et ord. Denne øvelse er nødvendig for at barnet kan kaste sig ud i at læse og skrive længere ord. I forbindelse med denne øvelse er det vigtigt, at barnet lærer princippet for stavelsesdeling, nemlig én vokal pr. stavelse.

 

11. Stavelsessyntese

Her skal barnet øve sig i at sammensætte ord ud fra en række stavelser. Barnet præsenteres f.eks. for stavelserne ”le”, ”sko”, ”ke”, ”tas” og skal sætte disse sammen til ordet ”skoletaske”. Her kan også arbejdes med at kategorisere ord ud fra en fælles stavelse. F.eks. deler ordene e-le-fant, sko-le-mad, ju-le-træ og bil-le-de den midterste stavelse ”le”.

 

12. Stavelsesmanipulation

Barnet skal nu forsøge sig med at i ordet. F.eks. kan ordet ka-ge blive til ka-nel eller ka-ne, hvis vi erstatter den sidste stavelse i ordet. Ko-ne kan f.eks. blive til ko-ge eller ko-de ved at ændre på den sidste stavelse.

 

13. Stavelsesudskilning

Omvendt punkt 12 arbejdes her med at fra ordet. F.eks. bliver e-la-stik til la-stik og e-le-fant til le-fant, hvis vi fjerner første stavelse fra ordet. Fjerner vi derimod den midterste stavelse kan de samme ord blive til e-stik og e-fant. I denne øvelse er det ofte nødvendigt at bruge nonsensord.

 

14. Ordidentifikation

Til sidst er barnet klar til at træne afkodning af ord med vokalforveksling og betinget udtale samt de 120 ord. Her arbejdes bl.a med vokaltrappen og der kan spilles læringsspil med de mest almindelige vokalforvekslinger.