top of page
Op
Kluddermors Pakkepost

Kluddermors Pakkepost

kr 75,00Pris

Kluddermors Pakkepost er en blanding mellem et fysisk materiale og en interaktiv læringsressource i PowerPoint. Ved at putte små fysiske bogstavkort i en postkasse (skotøjsæske) kan eleverne ”sende” bogstaver op til tavlen og bruge dem til at stave med. Dette motiverer eleverne, idet de oplever, at de kan interagere med indholdet på tavlen på en ny og sjov måde.

 

Spillet/legen giver svage læsere mulighed for at træne ordgenkendelse, lydanalyse og lydsyntese, mens de spiller og interagerer med deres klassekammerater. PDFmaterialet indeholder alle bogstaver i alfabetet, så du på denne måde også kan anvende kortene i andre sammenhænge. Vælg selv, om I skal arbejde med de store eller de små bogstaver på kortene. I PowerPointpræsentationen arbejdes udelukkende med de små bogstaver.

 

Målgruppe

Materialet henvender sig til 0. klasse, specialundervisningen og dansk som andetsprog. Det er særligt velegnet til mindre børnegrupper med behov for ekstra støtte. 

 

Forberedelse

· Print alfabetkortene og postkassen ud. PRINT HELE MATERIALET I A3 STØRRELSE.

· Find en skotøjsæske, saks, lim og lamineringspapir frem

· Lim postkassebilledet på skotøjsæsken og klip hul til brevene (alfabetkortene)

· Laminer alfabetkortene og klip dem ud

· Tjek at du kan åbne filen i PowerPoint på tavlen. Tryk F5 for at få fuld skærm.

 

Anvendelse

· Åben filen i PowerPoint (tryk F5 for at få fuld skærm) og fortæl eleverne, at ”nu skal vi lege Pakkepost”

· Del alfabetkortene ud til eleverne og hav din postkasse klar

· Start med første slide. Eleverne skal gætte ordet, og derefter på skift lægge de rigtige bogstaver i postkassen (skotøjsæsken)

· Når et bogstav er lagt i postkassen må eleven åbne (klikke på) brevet på tavlen, herved hopper bogstavet op, så det er synligt

· Når hele ordet er stavet må sidste elev trykke på postbilen og på pakken, som kommer til syne

· Læreren siger ordet højt, lydstaver det og ”tjekker”, at det blev stavet rigtigt

 

Materialet tilhører trin 20 i Læseslangen. Materialet indeholder både en PowerPoint-præsentation og en PDF-fil.

 

Al kopiering, analogt og digitalt, af dette materiale eller dele deraf er tilladt i henhold til undervisningsinstitutionens aftale med Copydan Tekst & NodeKopiering, der går ud over begrænsningsreglerne i aftalen med Copydan Tekst & Node, kan alene finde sted efter forudgående aftale med Forlaget Kluddermor.

 

Er du årsabonnent så gå til fri download lige HER

Billederne her på hjemmesiden, og i alle øvrige materialer af Forlaget Kluddermor, er royaltyfree fra enten Pixabay, Openclipart, Shutterstock, Freepik og Wix.

  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest
  • YouTube

©2020 by Forlaget Kluddermor. Proudly created with Wix.com

Forlaget Kluddermor

Hannevej 16
3060 Espergærde

forlagetkluddermor@gmail.com

Tlf. 20915627

CVR 42724505

bottom of page