Herunder finder du alle Kluddermors 12 matematikområder samlet ét sted. Til hvert område får du en kort beskrivelse af, hvad der arbejdes med, konkrete idéer til aktiviteter og samtaler, tydelige matematikmål samt forslag til relevante Kluddermormaterialer, der kan bruges i arbejdet.
Nedenstående pakker dækker bredt på tværs af flere af de 12 matematikområder og er derfor gode at have som grundmaterialer i det matematisk-logiske arbejde. De kan bruges igen og igen på forskellige niveauer og suppleres med mere målrettede materialer, når der er behov for at gå i dybden med et bestemt område.
1. Sortering, matching og kategorisering
Barnet udvikler sin matematisk-logiske tænkning ved at undersøge egenskaber, finde ligheder og forskelle og sortere ting i grupper. Sorteringsbamser, farvede klodser og billedkort giver et konkret udgangspunkt. At opdage, følge og afprøve regler, samt at øve sig i at finde sammenhænge og begrunde sine valg, er en vigtig introduktion til matematikken. Barnet kan fx samle sorteringsbamser efter farve eller størrelse, lægge røde og blå klodser i hver sin skål eller måske skille tal fra bogstaver. De samme bamser kan først sorteres efter farve og derefter efter størrelse. På denne måde opdager barnet, at en samling kan opdeles forskelligt, alt efter hvilken regel man vælger. Billedmaterialerne giver mulighed for at sortere efter farver og genkendelige kategorier. Barnet kan placere billeder i Bamsetogets vogne, samle ting på Sorteringstavlerne eller forbinde figurer med deres skygger.
I en makkerleg kan det ene barn sortere, mens det andet forsøger at opdage reglen. ”Jeg tror, at alle tingene her skal være røde.” Barnet fremsætter dermed en enkel matematisk formodning, som kan afprøves: ”Kan denne bamse også være med?”. Undersøg sammen, om reglen passer til alle tingene i gruppen. På denne måde øver barnet sig i både at følge, afprøve og begrunde matematiske regler.
Matematikmål
Barnet kan:
-
sortere konkrete genstande efter en valgt egenskab
-
gruppere sorteringsbamser efter farve eller størrelse
-
matche ens billeder, farver samt figurer og skygger
- følge en sorteringsregel og sortere den samme samling på nye måder
-
fremsætte en enkel formodning om en regel og afprøve den
-
vise eller forklare, hvorfor en ting passer eller ikke passer i gruppen
-
adskille tal fra bogstaver, uden nødvendigvis at kunne benævne dem
Relevante materialer
Sorteringstavler og SkoleBoleBøger med flytbare billedbrikker giver et overskueligt grundlag for gruppering og kategorisering. Klemmeopgaver med farver og skygger understøtter visuel opmærksomhed og matching, mens farvespil og læringsløb giver mulighed for fælles opgaveløsning.
Kombinér materialerne med sorteringsbamser, farvede klodser samt tal- og bogstavbrikker, så barnet arbejder med både konkrete genstande, billeder og symboler. Sorteringsskåle, bakker eller måtter med afgrænsede felter gør grupperne tydelige og hjælper barnet med at bevare overblikket.
2. Former, figurer og symmetri
Barnet udvikler sin geometriske forståelse ved at genkende, undersøge og sammensætte former. Cirkler, trekanter og firkanter forbindes med ting fra hverdagen, og barnet opdager formernes kendetegn. Gennem arbejdet med brikker, billeder og tegninger øver barnet sig i at se detaljer, afprøve muligheder og forklare, hvorfor en form passer.
Barnet kan fx finde billeder med samme form, matche brikker med deres omrids eller tegne efter geometriske forlæg. Tal om sider, hjørner og buede linjer. Undersøg også forskellen mellem flade figurer og rumlige former, fx et kvadrat og en terning, som barnet kan holde og dreje.
Pusleopgaver og tangram giver mulighed for at sammensætte større figurer af mindre dele. Barnet kan gengive et forlæg med farvede kvadrater eller skabe egne billeder af geometriske brikker. Tal fx om: ”Hvilken brik kan passe her?” eller ”Hvad sker der, hvis du drejer den?”. Barnet øver sig i at foreslå en løsning og kontrollere den ved at prøve.
Spejlingsopgaver retter opmærksomheden mod figurernes placering og orientering. Undersøg sammen forskellen på at kopiere og spejle.
Matematikmål
Barnet kan:
-
genkende og benævne almindelige geometriske former
-
beskrive enkle kendetegn som sider, hjørner og buede linjer
-
genfinde geometriske former i hverdagens ting
-
undersøge forskellen mellem flade figurer og rumlige former
-
sammensætte og gengive figurer efter forlæg
-
lave symmetriakser og spejling af enkle former
-
kende forskel på kopiering og spejling
Relevante materialer
Formklemmer, Formblomster og SkoleBoleBøger med flytbare billedbrikker forbinder geometriske former med hverdagens billeder. Læringstavler og pusleopgaver understøtter matching og opbygning efter forlæg, mens Spejlkabinettet og Puslekvadrater giver mulighed for at undersøge spejling. Tegnekort, opgavemapper og matematikløb supplerer med tegning, konstruktion og fælles opgaveløsning.
Kombinér materialerne med geometriske brikker, tangram, byggeklodser og rumlige figurer, så barnet kan undersøge formerne med både syns- og følesansen. En følepose giver mulighed for at mærke og beskrive en forms kendetegn og gætte, hvilken form der gemmer sig, uden at se den. Små spejle, foldepapir og kvadratnet støtter arbejdet med symmetri og giver barnet mulighed for at forstå begrebet spejling, finde symmetriakser og færdiggøre figurer ved at tegne den manglende spejlede halvdel.
3. Mønstre, systemer og logik
Barnet udvikler sin matematisk-logiske tænkning ved at opdage gentagelser, undersøge rækkefølger og finde sammenhænge. Mønstre kan bestå af farver, former, billeder, lyde og bevægelser. Barnet øver sig i at finde den regel, der styrer et mønster, og bruge den til at forklare, hvad der mangler, eller hvad der kommer bagefter.
Barnet kan fx lægge rækken rød-blå-rød-blå og undersøge, hvilken del der gentages. Senere kan mønstret bestå af to røde og én blå eller vokse med én klods ad gangen.
Pusleopgaver og logiske billedopgaver giver mulighed for at undersøge detaljer og finde manglende brikker. Barnet sammenholder farver, former og placeringer og afprøver, hvilken brik der passer ind i helheden.
Korte huskeopgaver supplerer arbejdet ved at lade barnet genkalde billeder eller symboler i en bestemt rækkefølge.
Undersøg sammen, hvordan barnet finder frem til en løsning. Tal fx om: ”Hvad gentager sig?”, ”Hvilken regel tror du, der er brugt?” eller ”Passer dit mønster hele vejen?”. Lad barnet lave et mønster, som en makker skal fortsætte, eller indsætte en fejl, som makkeren skal finde.
Matematikmål
Barnet kan:
-
genkende og fortsætte enkle mønstre
-
finde mønstrets gentagelsesenhed (den oprindelige del, der gentages)
-
skabe egne mønstre med ting, billeder, lyde eller bevægelser
-
finde manglende dele og opdage brud på et mønster
-
huske og gengive billeder, former og symboler i en bestemt rækkefølge
-
undersøge logiske sammenhænge og begrunde, hvilken figur der mangler
Relevante materialer
Mønsterklemmer, Mønsterrammer og opgavemapper giver mulighed for at arbejde med gentagelser, rækkefølger og manglende felter. IQ-klemmer og pusleopgaver understøtter undersøgelse af visuelle sammenhænge og valg af den passende brik. Hukommelseskort supplerer med korte rækkefølger af billeder, former og symboler, som barnet skal genkende og huske.
Kombinér evt. materialerne med farvede klodser, perler, sorteringsbamser og naturmaterialer, så mønstrene også får en konkret form. Pomponkugler og modellervoks kan supplere pusleprikkerne, mens rytmeinstrumenter og bevægelseskort kan give mulighed for at udtrykke gentagelser gennem lyd og krop.
4. Kombinatorik og skemaer
Barnet udvikler sin forståelse for kombinatorik ved at undersøge, hvordan forskellige egenskaber kan sættes sammen. En form kan have flere farver, og den samme farve kan findes på forskellige former. I et kombinatorikskema får hver egenskab sin egen plads, og barnet øver sig i at bruge to oplysninger samtidig.
Barnet kan fx placere brikker på en tavle med farver øverst og former langs siden. Hvor rækken med trekanter møder kolonnen med blå farve, skal den blå trekant ligge. Begynd med få felter, og udvid efterhånden skemaet med flere muligheder.
I en makkerleg kan det ene barn beskrive en brik, mens det andet finder dens plads. Barnet kan også udfylde en delvist færdig tavle, finde en brik, der ligger forkert, eller undersøge, hvilken kombination der mangler. Roller og brikker kan skiftes, så begge børn prøver at finde og forklare sammenhængene.
Undersøg sammen, hvordan barnet kan arbejde systematisk med én række eller kolonne ad gangen. Tal fx om: ”Hvor skal den røde cirkel ligge?”, ”Hvilke farver mangler trekanterne?” eller ”Hvordan ved du, at alle kombinationerne er med?”. Lad barnet afprøve sine forslag ved at flytte brikkerne og kontrollere deres placering.
Matematikmål
Barnet kan:
-
genkende de egenskaber, der indgår i et skema
-
kombinere to egenskaber, fx form og farve
-
bruge oplysninger fra både række og kolonne
-
placere brikker i de tilhørende felter
-
finde manglende kombinationer og fejlplaceringer
-
arbejde systematisk med en række eller kolonne
-
forklare og kontrollere sine placeringer
Relevante materialer
Til dette område er Kluddermors Kombinatoriktavler med former, farver og andre billedegenskaber relevante. Tavlerne kan kombineres med løse brikker, klodser og enkle skemaer, så barnet får mulighed for at undersøge kombinationerne ved både at lægge, flytte, se og forklare.
Supplér gerne med sorteringsbamser i forskellige farver og størrelser eller geometriske brikker, som kan placeres efter to egenskaber samtidig. Påklædningsdukker/bamser med forskelligt tøj giver et konkret udgangspunkt for at finde mulige kombinationer, mens tomme skemaer og kort med farver eller symboler gør det muligt at bygge egne kombinatoriktavler.
5. Tal og talrækken
Barnet udvikler sit talkendskab ved at forbinde tallenes navne, udseende og placering i talrækken. Gennem mundtlige, visuelle og praktiske aktiviteter lærer barnet at genkende, forme og skrive tal. Tallene forbindes samtidig med konkrete antal, så barnet oplever, at et tal både har et navn, et symbol og en betydning.
Barnet kan fx forme tal med modellervoks, følge tallets streger med fingeren eller skrive efter et forlæg. Lad barnet sige tallets navn og vise det med fingre eller tællestreger. Begynd med få tal, og udvid efterhånden talområdet, så barnet får tid til at blive fortroligt med både tallenes form og betydning.
Talrækken undersøges ved at lægge talkort i rækkefølge, samle puslestrimler og finde manglende tal. Barnet kan pege på tallene, mens det siger talremsen, eller bevæge sig frem og tilbage på en gulvtallinje. Øv også at fortsætte fra et bestemt tal, så barnet efterhånden kan finde vej i talrækken uden altid at begynde ved ettallet.
Undersøg sammen tallenes indbyrdes placering. Tal fx om: ”Hvilket tal kommer før syv?”, ”Hvad mangler mellem fire og seks?” eller ”Hvordan kan vi lave rækkefølgen korrekt?”. Lad barnet forklare sit forslag og undersøge det ved hjælp af talkort eller en tallinje. På denne måde bliver talrækken et redskab, barnet kan bruge aktivt.
Matematikmål
Barnet kan:
-
genkende og benævne tallene fra 0-10 (evt. op til 20)
-
forme og skrive tal efter forlæg
-
forbinde et talsymbol med det tilsvarende antal fingre eller tællestreger
-
sige talremsen og lægge tal i rækkefølge
-
fortsætte talrækken fra et bestemt tal
-
finde tal før, efter og mellem andre tal
-
finde og skrive manglende tal på en tallinje
Relevante materialer
Modellérplader, skrivekort og opgavemapper forbinder tallenes form med praktisk arbejde og skrivning. Puslestrimler og Talklemmer gør talrækkefølgen synlig og giver mulighed for at finde manglende tal. Kort med billeder, tallinjer og skrivefelter tydeliggør talsymbolerne og deres placering i talrækken.
Kombinér materialerne med løse talbrikker, modellervoks og sandbakker, så barnet kan undersøge og forme tallene med hænderne. Bordtallinjer og gulvtal støtter overblikket og inddrager kroppen i arbejdet med talrækken.
6. Antal og mængder
Barnet udvikler sin mængdeforståelse ved at tælle og få et visuelt overblik over konkrete ting. Det øver sig i én til én korrespondance, ved at knytte ét talord til hver genstand og forstå, at det sidst sagte tal fortæller, hvor mange der er i alt. Mængderne forbindes med billeder, prikker, fingre, tællestreger og skrevne tal, så barnet møder forskellige udtryk for samme antal.
Barnet kan fx tegne det rigtige antal æbler på et træ, farve fisk i et akvarie eller finde et tal, der passer til en gruppe billeder. Lad barnet pege på, flytte eller markere tingene under optællingen. Undersøg også, om antallet ændrer sig, når tingene spredes ud eller lægges tæt sammen, uden at noget tilføjes eller fjernes.
Barnet arbejder desuden med subitizing, dvs. at opfatte et antal uden at tælle tingene én ad gangen. Ved perceptuel subitizing genkender barnet en lille mængde direkte, fx tre klodser, uden at skulle tælle. Ved konceptuel subitizing opfatter barnet antallet gennem mindre grupper, fx seks prikker som to grupper med tre. På denne måde får barnet øje på, hvordan mængder kan give overblik over et større antal.
Vis fx et prikkort kortvarigt, og lad barnet fortælle, hvor mange prikker det så.
Spørg: ”Hvordan så du antallet?” eller ”Så du nogle små grupper?”. Brug både kendte terningmønstre og andre opstillinger.
Matematikmål
Barnet kan:
-
optælle en samling ting ved at knytte ét talord til hver genstand
-
forstå, at det sidste talord fortæller antallet i hele samlingen
-
danne en mængde, der passer til et bestemt tal
-
forbinde samme antal vist med genstande, billeder, prikker, fingre og tal
-
genkende små antal uden at tælle én ad gangen – perceptuel subitizing
-
opfatte et samlet antal gennem mindre grupper – konceptuel subitizing
-
undersøge, at antallet bevares, selvom genstandene flyttes rundt
Relevante materialer
Tælleplader, Modellérplader og opgaver med træer, fisk og pirater giver mulighed for at vise og bearbejde antal. Tal- og mængdeblomster, klemmeopgaver, regnbuer og læringstavler forbinder tal med forskellige mængdebilleder. Pusletal, Tal- og mængdespil samt Matematikløb varierer arbejdsformerne, mens opgavemapper og Lille Talbog giver mulighed for at tegne, markere og indsætte antal.
Kombinér gerne materialerne med tællebrikker, sorteringsbamser, klodser, knapper, små sjove viskelædere og modellervoks, så barnet selv kan danne og sætte tal på mængder. Prikkort, terninger, dominobrikker og fingerbilleder kan bruges til subitizing. Skåle og bakker afgrænser mindre grupper i en samlet mængde og hjælper barnet med at holde styr på tingene under tællingen.
7. Sammenligning og størrelsesforhold
Barnet udvikler sin forståelse for sammenligning ved at undersøge forskelle og ligheder mellem forskellige mængder eller andre hverdagsting. Matematiske ord som flest og færrest, stor og lille, lang og kort, høj og lav samt tung og let forbindes med konkrete erfaringer.
Mængder sammenlignes ved at tælle eller lægge tingene parvis over for hinanden. Barnet undersøger, hvor der er flest, færrest eller lige mange, og finder den største og mindste mængde blandt flere grupper. Når disse sammenhænge er forståelige, introduceres tegnene >, < og = sammen med konkrete ting og billeder.
Barnet kan også stille bamser i størrelsesorden, sammenligne længden på to snore eller bygge tårne med forskellig højde. Ord og udtryk som hel, halv, ens, forskellig, både-og og hverken-eller hjælper barnet med at beskrive egenskaber og forstå de matematiske begreber.
Tal fx om: ”Hvilken snor er længst?”, ”Hvordan kan vi undersøge, om der er lige mange?” eller ”Kan den samme bamse være både større end og mindre end?”. Lad barnet vise og forklare sine sammenligninger. Skeln også mellem størrelse og antal: Tre store klodser fylder måske mere end fem små, men der er stadig færrest af de store.
Matematikmål
Barnet kan:
-
forstå og bruge almindelige matematiske ord om størrelser og forskelle
-
sammenligne genstande efter størrelse, længde, højde og vægt
-
ordne flere genstande efter en bestemt egenskab
-
forstå og bruge begreber som ens, forskellig, hel, halv, fuld og tom
-
opdele ting efter begreberne både-og og hverken-eller
-
sammenligne mængder og bruge ordene flest, færrest og lige mange
-
forbinde tegnene >, < og = med konkrete sammenligninger af antal
Relevante materialer
Opgavemapper med matematiske ord og begreber giver et billedgrundlag for at sammenligne og sætte ord på forskelle. Basismatematik III arbejder blandt andet med størrelser, vægt, hele og halve, både-og, hverken-eller samt sammenligning af mængder. Klippe- og sorteringsopgaver tydeliggør størrelsesrækkefølger, mens tegnkort med pirater forbinder mængder med sammenligningstegn. Matematikløb giver mulighed for at arbejde sammen om begreberne gennem bevægelse og samtale.
Kombinér evt. materialerne med sorteringsbamser i forskellige størrelser, byggeklodser, snore og små hverdagsting, som barnet kan sammenligne direkte. En balancevægt og genstande med forskellig vægt konkretiserer tung og let. Gennemsigtige beholdere viser fuld, halvt fuld og tom, mens tællebrikker og løse tegnkort støtter sammenligningen af antal.
8. Diagrammer og registrering
Barnet udvikler sin forståelse for data ved at lære, hvordan oplysninger kan registreres og vises i et enkelt diagram. Fokus er ikke på selve optællingen, men på
at omsætte et antal til en tydelig visuel markering, fx ved at sætte ét kryds for hver registrering.
Barnet kan fx undersøge, hvilken frugt de andre børn bedst kan lide, hvordan de kommer i skole eller hvilket dyr de foretrækker. Hver kategori får sin egen række
eller søjle i diagrammet, og barnet registrerer svarene ved at sætte krydser i de tilhørende felter.
Begynd gerne med meget enkle diagrammer, hvor kategorierne er illustreret med tydelige billeder. Barnet sætter et kryds ud for æble, pære eller banan for hvert svar. På denne måde bliver diagrammet en konkret måde at vise og sammenligne oplysninger på.
Tal sammen om, hvordan diagrammet skal læses: ”Hvilken søjle er højest?”, ”Hvilken kategori har færrest markeringer?”, ”Er der to, der har lige mange?” og ”Hvor mange krydser kan du se her?”. Lad barnet sætte ord på, hvad diagrammet fortæller, og opleve, hvordan mange enkelte oplysninger kan samles i én overskuelig fremstilling.
Matematikmål
Barnet kan:
-
registrere oplysninger i et enkelt diagram
-
sætte ét kryds for hver registrering
-
placere markeringer i den rigtige kategori
-
aflæse et enkelt billed- eller søjlediagram
-
sammenligne kategorier ud fra diagrammets markeringer
-
finde den kategori, der har flest, færrest eller lige mange markeringer
-
fortælle med egne ord, hvad deres diagram viser
Relevante materialer
Opgaver med billeddiagrammer, krydsdiagrammer og enkle søjlediagrammer er særligt relevante. Barnet kan registrere fx dyr, farver eller årstidsting ved at sætte ét kryds for hver forekomst.
Basismatematik IV og V samt relevante årstidsmaterialer giver mulighed for både at udfylde og aflæse diagrammer. Supplér gerne med fælles diagrammer på tavlen eller væggen, hvor børnene placerer magneter, billedbrikker eller sedler i forskellige kategorier.
9. Addition
Barnet udvikler sin forståelse for addition ved at samle mængder og undersøge, hvor mange der er tilsammen. Ord som plus, lægge sammen, flere og i alt forbindes med konkrete handlinger. Efterhånden lærer barnet at vise den samme sammenlægning med genstande, billeder og et regnestykke med tal.
Barnet kan fx samle tre røde og to blå klodser og undersøge, hvor mange klodser der er i alt. Små regnehistorier gør additionen meningsfuld: ”Der sidder fire bamser ved bordet, og én mere kommer til. Hvor mange sidder der nu?”. Barnet kan vise historien med figurer, tegne den og skrive det tilhørende plusstykke. Plustegnet viser sammenlægningen, mens lighedstegnet viser, at der er lige meget på begge sider.
I begyndelsen tæller barnet måske alle tingene. Senere kan det øve sig i at bruge subitizing eller tælle videre fra et kendt antal samt bruge terninger, fordoblinger og 10’ervenner. Lad fx barnet undersøge, hvilke to tal der tilsammen giver ti, og om tre plus to giver det samme som to plus tre.
Tal sammen om: ”Hvordan fandt du svaret?” og ”Kan du vise det på en anden måde?”. På denne måde bliver barnets fremgangsmåde en vigtig del af arbejdet.
Matematikmål
Barnet kan:
-
samle to mængder og finde det samlede antal
-
forstå og bruge ord som plus, lægge sammen og i alt
-
forbinde konkrete handlinger og billeder med plusstykker
-
forstå, og lave egne, regnehistorier
-
forstå og bruge plus- og lighedstegnet i enkle regnestykker
-
bruge forskellige strategier, fx tælle videre, fordoble og finde 10’ervenner
-
undersøge, at rækkefølgen af de to tal ikke ændrer summen
Relevante materialer
Opgavemappen Basismatematik VI forbinder billeder og mængder med regnestykker og giver barnet mulighed for at træne addition af encifrede tal og 10’ervenner. Farveplader III giver mulighed for at øve addition og kontrollere svarene, mens terningspil og Matematikløb understøtter fælles opgaveløsning.
Kombinér fx materialerne med tællebrikker, sorteringsbamser, terninger og klodser i forskellige farver, så de to mængder er tydelige, når de samles. Kuglerammer og perlekæder støtter arbejdet med addition og 10’ervenner.
10. Subtraktion
Barnet udvikler sin forståelse for subtraktion ved at undersøge, hvad der sker, når noget fjernes fra en mængde. Ord som minus, trække fra, færre og tilbage forbindes med konkrete handlinger. Barnet lærer også, at subtraktion kan bruges til at finde forskellen mellem to mængder og undersøge, hvor meget der mangler.
Lad barnet skabe små regnehistorier og vise subtraktionen på forskellige måder. Barnet kan fx stille fem bamser frem og lade to gå hjem: Hvor mange er tilbage? Historien kan vises med konkrete materialer og bevægelse, tegnes og fortælles og til sidst skrives med tal og regnetegn: 5 − 2 = 3.
Tallinjer, som barnet allerede kender fra område 5, giver her barnet mulighed for at vise subtraktion som hop tilbage. Barnet kan også stille to klodsrækker ved siden af hinanden og undersøge forskellen. Ved otte minus seks kan barnet fx tælle fra seks op til otte og finde, at forskellen er to. På denne måde møder barnet forskellige strategier og kan undersøge, hvilke der hjælper i den enkelte opgave.
Tal fx om: ”Hvad ved du allerede?”, ”Hvor meget mangler der?” og ”Hvordan kan du undersøge, om svaret passer?”. Forbind evt. arbejdet med addition: Når fire plus tre giver syv, giver syv minus tre fire.
Matematikmål
Barnet kan:
-
fjerne en del af en mængde og finde det resterende antal
-
forstå og bruge ord som minus, trække fra, færre og tilbage
-
forbinde konkrete handlinger og billeder med minusstykker
-
forstå og bruge minus- og lighedstegnet i enkle regnestykker
-
bruge genstande, tegninger og tallinjer til at undersøge subtraktion
-
finde forskellen mellem to tal og undersøge, hvor meget der er imellem dem
-
forklare sit minusstykke med en regnehistorie
Relevante materialer
Opgavemapper som Basismatematik VII forbinder billeder af mængder med tallinjer og minusstykker og giver mulighed for at vise den samme opgave på flere måder. Farveplader med bingobrikker tilbyder opgaver på forskellige niveauer og mulighed for selvkontrol, mens Matematikløb kombinerer bevægelse med fælles opgaveløsning.
Kombinér gerne materialerne med sorteringsbamser, tællebrikker, knapper, viskelædere eller små figurer, som barnet kan flytte eller fjerne i regnehistorier. Forskellige farvede klodser er velegnede til at vise både det, der tages fra, og forskellen mellem to antal. Kuglerammer, perlekæder og tallinjer med en flytbar brik hjælper barnet med at bevare overblikket, mens små skåle og måtter kan afgrænse startmængden, det fjernede og resten.
11. Måling, tid, penge og hverdagsmatematik
Barnet udvikler sin forståelse for måling, tid og penge gennem praktiske situationer, hvor matematikken har et tydeligt formål. Det kan fx være at undersøge, hvor langt noget er, eller hvad en vare koster. Ord som centimeter, kilo, liter, minutter og kroner forbindes efterhånden med konkrete erfaringer.
Barnet kan fx måle et bord med et målebånd. Tal om, hvorfor en måling med lineal begynder ved nul.
Når barnet vejer ingredienser eller fylder beholdere med vand, undersøger det også vægt og rumfang. Lad barnet først gætte og derefter måle, så resultatet kan sammenholdes med forventningen.
Arbejdet med tid tager udgangspunkt i barnets hverdag: Hvad sker først og bagefter? Hvornår spiser vi, og hvor længe varer pausen? Barnet kan undersøge varighed med et timeglas og forbinde dagens aktiviteter med klokkeslæt.
I købmandslege kan barnet sætte priser på varer, finde passende mønter og undersøge, om pengene rækker. Tal fx om: ”Kan du betale beløbet på en anden måde?” eller ”Hvor meget får du tilbage?”. På denne måde bruges tal og regning til at løse små, genkendelige problemer i hverdagen.
Matematikmål
Barnet kan:
-
undersøge længde, vægt og rumfang med enkle måleredskaber
-
bruge almindelige mål som cm, meter, gram, kilo, liter, timer og minutter
-
gætte på et mål og sammenholde sit gæt med en måling
-
forstå mønter og sedlers værdi og bruge begreberne kroner og ører
-
bruge mønter og sedler i enkle købssituationer
-
aflæse hele og efterhånden halve og kvarte timer
-
forklare måling, tid og penge med små regnehistorier
Relevante materialer
Målekort som Piratmåling giver mulighed for at måle med lineal og notere resultatet. Klokkekort understøtter arbejdet med at tegne visere og skrive klokkeslæt, mens klokkespil med vendespil, domino og billedlotteri forbinder urskiver med digitale tidsangivelser. Urskovsspil giver mulighed for fælles træning af hele, halve og kvarte timer. Årstidsmaterialer med måleopgaver, opskrifter og små indkøb kan knytte arbejdet til årets aktiviteter.
Kombinér gerne materialerne med linealer, målebånd, vægte og målebægre, så barnet kan undersøge virkelige genstande. Ure med bevægelige visere, timeglas og en enkel kalender gør tid og varighed mere håndgribelige. Legepenge, prismærker og tom emballage er velegnede til en lille butik, hvor barnet kan øve betaling og byttepenge.
12. Tabeller og tocifrede tal
Gennem arbejdet med tiere og enere gøres tallenes opbygning tydelig for barnet, mens tælling i spring og lige store grupper danner grundlag for de små gangetabeller. Konkrete erfaringer forbindes efterhånden med billeder, tal og regnetegn.
Barnet kan fx samle 24 klodser i to grupper med ti og fire løse klodser. Tal om, hvordan cifrene viser antallet af tiere og enere, og undersøg, hvad der sker, når ti enere veksles til én tier. Med løse talkort kan barnet danne forskellige tocifrede tal og sammenligne fx 24 og 42. På denne måde bliver det tydeligt, at et ciffers værdi afhænger af dets plads.
Tabellerne undersøges gennem gentagelser og lige store grupper. Barnet kan lægge fire grupper med tre brikker i hver og vise, at 3 + 3 + 3 + 3 kan skrives som 4 × 3. Tælling i spring på en tallinje og mønstre i en taltavle støtter arbejdet. Begynd fx med 2-, 5- og 10-tabellen, og udvid efter barnets forudsætninger.
Undersøg sammen: ”Hvor mange tiere kan vi samle?”, ”Hvad ændrer sig, når vi lægger ti til?” og ”Hvordan kan du finde antallet uden at tælle hver brik?”. Lad barnet forklare og vise sine opdagelser.
Matematikmål
Barnet kan:
-
læse, skrive og sammenligne tocifrede tal
-
vise tocifrede tal som tiere og enere
-
forklare med konkrete materialer, at ti enere svarer til én tier
-
fortsætte talfølger og tælle i spring, fx med to, fem og ti
-
danne lige store grupper og forbinde disse med enkle gangestykker
-
opdage og beskrive mønstre i taltavler og gangetabeller
-
bruge sin viden om tiere, enere og tabeller til at løse enkle regneopgaver
Relevante materialer
Mapper som Basismatematik VIII og 100 dage i skole giver mulighed for at undersøge tiergrupper, taltavler og tallenes opbygning gennem varierede opgaver. Puslestrimler med tabelrækkefølger forbinder talmønstre med billeder, som hjælper barnet med at kontrollere rækkefølgen. Skriveplader med løse talkort understøtter arbejdet med at danne tocifrede tal og fortsætte talrækken.
Kombinér evt. materialerne med tierstænger, enerklodser og pinde, som kan bundtes i tiere. Måtter med felter til tiere og enere gør cifrenes pladser tydelige. Taltavler, perlekæder og tallinjer støtter tælling i spring, mens brikker i lige store grupper eller rækker giver et konkret grundlag for at undersøge gangetabellerne.
