Læs her, hvad Kluddermor skriver, om barnets sproglige og lydlige opmærksomhed
Herunder finder du alle Kluddermors 20 SPROGcirkler samlet ét sted. Til hvert sprogområde får du en kort beskrivelse af, hvad der arbejdes med, konkrete idéer til aktiviteter og samtaler, tydelige sprogmål samt forslag til relevante Kluddermormaterialer, der kan bruges i arbejdet.
Kluddermors sprogmaterialer fungerer bedst i samspil, dialog og turtagning med en voksen eller i små elevgrupper, hvor børnene får mulighed for at lytte til hinanden, sætte ord på deres tanker og støtte hinanden sprogligt. Det kan være en fordel at sammensætte små grupper, hvor børnene ikke nødvendigvis har de samme sproglige udfordringer. Ét barn kan fx være stærkt til at fortælle, et andet til at udtale ord og et tredje til at lytte og forstå en besked. På den måde kan børnene blive sproglige rollemodeller for hinanden og opleve, at de hver især bidrager med noget forskelligt.
Materialerne bliver dermed ikke bare opgaver, der skal løses, men afsæt for samtale, leg, gentagelse og fælles sproglig opmærksomhed.
Nedenstående otte pakker/materialer dækker bredt på tværs af flere af de 20 sprogområder og er derfor gode at have som grundmaterialer i det sproglige arbejde. De kan bruges igen og igen på forskellige niveauer og suppleres med mere målrettede materialer, når der er behov for at gå i dybden med et bestemt sprogområde.
1. Sanserne
Barnet udvikler kropsbevidsthed, ordforråd og begrebsforståelse ved at bruge og sætte ord på kroppen og de fem sanser.
Barnet kan fx tegne sig selv og tale om, hvilke kropsdele der skal med på tegningen, synge sange og remser om kroppen, pege på og benævne kropsdele eller bruge kroppen aktivt i forskellige bevægelseslege.
Sanserne kan undersøges gennem små lege og eksperimenter. Barnet kan lytte efter lyde med lukkede øjne, gætte genstande ved at føle på dem i en pose, lugte til forskellige ting, smage på noget sødt, surt eller salt og beskrive, hvordan forskellige materialer føles.
Naturen giver også mange muligheder for at bruge sanserne aktivt, fx ved at lytte efter fugle, mærke på bark og blade, dufte til blomster eller gå på opdagelse efter bestemte farver, former og naturting. Fx: “Er den varm eller kold?”, “Hvad kan du høre?”, “Hvilken duft tror du, det er?” eller “Hvordan føles det mod hånden?”.
Sprogmål
Barnet kan:
• genkende og benævne de fem sanser
• fortælle, hvad sanserne bruges til
• genkende og benævne almindelige kropsdele
• beskrive nogle af kroppens funktioner
• bruge ord om sanseindtryk, fx blød, hård, varm, kold, sød og sur
• sætte ord på enkle sanseoplevelser i naturen og andre omgivelser
• vise kropsbevidsthed gennem bevægelse og ved fx at tegne et menneske
Relevante materialer
Herunder finder du bl.a. Kluddermors Sprogmapper, Kommunikationsbogen og Sansesætninger samt øvrige billed-, samtale- og begrebsmaterialer med fokus på sanserne, kroppen, kropsbevidsthed og det sprog, barnet bruger om sig selv og sine omgivelser.
2. Billedgenkendelse
Barnet udvikler ordforråd, symbolforståelse og visuel opmærksomhed ved at forbinde ord, billeder og konkrete genstande med hinanden. Billeder kan samtidig være en vigtig støtte for barnet, når nye ord og begreber skal forstås, huskes og bruges i samtale.
Barnet kan fx matche to ens billeder, finde den rigtige genstand til et billede eller forbinde en konkret genstand med et foto eller en tegning af den. Man kan også lade barnet finde et bestemt billede ud fra små ledetråde: “Kan du finde det dyr, der har fire ben og en lang hale?”.
Efterhånden kan opgaverne gøres sværere ved kun at vise en del af et billede, en silhuet eller ved at lade barnet beskrive et billede, som den voksne skal gætte.
Billedmateriale giver desuden en naturlig anledning til samtale. Tal sammen om, hvad barnet ser, hvad tingene hedder, hvad de bruges til, og hvordan de ligner eller adskiller sig fra hinanden.
Sprogmål
Barnet kan:
• genkende og benævne velkendte genstande på billeder
• matche to ens billeder
• forbinde en konkret genstand med et billede af den
• finde og udpege et billede/ en illustration ud fra et foto
• genkende en genstand ud fra enkelte detaljer eller en silhuet
• beskrive enkle detaljer i et billede
• forstå, at et billede eller symbol kan repræsentere noget fra virkeligheden
• bruge billeder som støtte til at forstå, huske og fortælle
Relevante materialer
Herunder finder du bl.a. Kluddermors Læringsløb, Kommunikationsbogen og Billedmatch samt øvrige billed-, samtale- og begrebsmaterialer med fokus på billedgenkendelse, ordforråd, visuel opmærksomhed og symbolforståelse.
3. Former & farver
Barnet udvikler ordforråd og begrebsforståelse ved at genkende, benævne, beskrive og sortere efter former, farver og andre synlige egenskaber. Når barnet sætter ord på det, det ser, bliver farver og former samtidig en naturlig indgang til at arbejde med tillægsord, sammenligning og præcise beskrivelser.
Barnet kan fx gå på jagt efter bestemte farver og former i rummet eller i naturen, sortere klodser, knapper, legetøj eller billeder og fortælle, hvorfor tingene hører sammen. Man kan spørge: “Kan du finde noget, der er gult?”, “Hvilke ting er runde?” eller “Hvad er forskellen på de to?”. Efterhånden kan barnet kombinere flere egenskaber, fx: “Find noget, der både er rødt og rundt” eller “Kan du finde en stor, blå firkant?”.
Arbejdet kan også indgå naturligt i tegning, klippe-klistre, byggeleg og samtaler om hverdagsgenstande. Fx: “Bolden er rød og rund, men klodsen er gul og firkantet” eller “Huset har et trekantet tag og firkantede vinduer”. På den måde lærer barnet både at lægge mærke til detaljer og bruge sproget til at beskrive, sortere og sammenligne.
Sprogmål
Barnet kan:
• genkende og benævne almindelige farver og former
• sortere genstande og billeder efter farve og form
• beskrive en genstand med relevante tillægsord, fx rød, rund, stor og lille
• finde noget ud fra én eller flere beskrevne egenskaber
• sammenligne ting og fortælle, hvordan de er ens eller forskellige
• forstå og bruge enkle begreber om form, størrelse og andre synlige egenskaber
• kombinere flere begreber i en beskrivelse, fx “den lille røde bold”
Relevante materialer
Herunder finder du bl.a. Farvespillet, Læringsløb, Lim-Saks-Papir samt Kluddermors øvrige sorterings-, billed- og begrebsmaterialer med fokus på former, farver og egenskaber.
4. Overbegreber
Barnet udvikler ordforråd og begrebsforståelse ved at opdage, at ord kan høre sammen i grupper og samles under et fælles overbegreb. Når barnet fx lærer, at hund, kat, hest og kanin alle er dyr, bliver ordene ikke stående som enkeltstående betegnelser, men knyttes sammen i et større sprogligt netværk.
Barnet kan fx sortere billeder eller konkrete genstande i grupper som dyr, mad, tøj, møbler og køretøjer og sætte ord på, hvorfor tingene hører sammen. Man kan spørge: “Hvad har æble, pære og banan til fælles?”, “Hvilke af disse ting er tøj?” eller “Hvilken passer ikke ind – og hvorfor?”. Lege som “Skibet er ladet med …” kan også bruges til at finde ord inden for en bestemt kategori.
Efterhånden kan barnet arbejde mere nuanceret og opdage, at den samme genstand kan klassificeres på flere måder. En hund kan fx både være et dyr, et kæledyr og et pattedyr. Barnet kan også arbejde med underbegreber og mere præcise ord, fx at dyr bl.a. kan deles i fugle, fisk, insekter og pattedyr mm.
Sprogmål
Barnet kan:
• forstå og bruge almindelige overbegreber som dyr, mad, tøj, møbler og køretøjer
• sortere billeder og genstande efter fælles egenskaber eller kategori
• fortælle, hvorfor forskellige ting hører sammen
• finde den genstand eller det billede, der ikke passer ind i en gruppe
• forstå og bruge mere præcise underbegreber
• klassificere den samme genstand på mere end én måde
• sammenligne ord og begreber og fortælle, hvad de har til fælles, og hvordan
de adskiller sig
Relevante materialer
Herunder finder du bl.a. Læringsløb III, Lydspillet, Sorteringstavlerne og Bamsetoget samt Kluddermors øvrige sorterings-, billed- og begrebsmaterialer med fokus på overbegreber, sortering, kategorisering, ordforråd og sammenhænge mellem ord.
5. Forholdsord (præpositioner)
Barnet udvikler sin sprogforståelse og evne til at beskrive placering og relationer ved at arbejde med forholdsord (præpositioner) som på, under, i, foran, bagved, ved siden af, mellem og over. Forholdsord er vigtige i både hverdagssprog, leg og i forståelsen af mundtlige beskeder.
Barnet kan fx placere en bamse efter en instruktion: “Sæt bamsen under stolen”,
“Læg bilen foran kassen” eller “Stil dukken mellem de to klodser”.
Man kan også bytte roller, så barnet selv giver den voksne eller et andet barn beskeder. I leg kan forholdsord bruges naturligt i fx gemmelege og rollelege, hvor barnet hele tiden skal forholde sig til, hvor ting eller personer befinder sig.
Billeder er også velegnede til arbejdet med forholdsord. Barnet kan fortælle, hvor ting er placeret: “Katten ligger på stolen”, “Bolden er under bordet” eller “Pigen står ved siden af bussen”. Efterhånden kan barnet arbejde med længere og mere præcise beskrivelser og flere forholdsord i samme sætning.
Sprogmål
Barnet kan:
• forstå og bruge almindelige forholdsord
• følge mundtlige instruktioner, hvor placering indgår
• placere genstande korrekt ud fra en sproglig besked
• beskrive, hvor personer og genstande befinder sig
• bruge forholdsord i egne sætninger og samtaler
• give enkle instruktioner til andre
• forstå mere komplekse beskeder med flere led og placeringer
Relevante materialer
Herunder finder du bl.a. Kluddermors Præpositionskort, Kombinatoriktavler og Skole Bole Bøger samt øvrige billed-, samtale-, lege- og begrebsmaterialer med fokus på forholdsord, placering, sprogforståelse og mundtlige instruktioner.
6. Omverdensbevidsthed
Barnet udvikler sin omverdensbevidsthed ved at lære om livet uden for hjemmet og sætte ord på de mennesker, steder og funktioner, barnet møder i sin hverdag. Det kan være alt fra skole, børnehave, bibliotek og butikker til hospital, politi, brandvæsen, stationer og andre offentlige institutioner. Barnet får på den måde både udvidet sit ordforråd og sin forståelse af, hvordan det nære samfund hænger sammen.
Barnet kan fx tale om forskellige jobs og arbejdspladser: “Hvor arbejder en læge?”, “Hvad laver en brandmand?”, “Hvem hjælper os, hvis vi kommer til skade?” eller “Hvem arbejder på en skole?”. Omverdensbevidsthed handler også om at forstå funktioner, regler og sikkerhed i hverdagen. Barnet kan fx lære, hvad et trafiklys betyder, hvorfor vi går over vejen ved et fodgængerfelt, hvad en busstation bruges til, hvorfor vi har skilte, eller hvem man kan bede om hjælp, hvis man bliver væk. Ture i nærmiljøet giver mulighed for at koble ordene til konkrete oplevelser: “Hvad kan vi finde på vores vej?”, “Hvilke butikker ligger her?”, “Hvor afleverer man bøger?”, eller “Hvad mon der foregår inde på rådhuset?”.
Sprogmål
Barnet kan:
• genkende og benævne kendte steder og institutioner i nærmiljøet
• fortælle enkelt om, hvad forskellige steder bruges til
• genkende og benævne almindelige jobs og arbejdspladser
• forbinde en profession med dens funktion, fx læge – hospital og lærer – skole
• fortælle om steder og funktioner, barnet møder i sin egen hverdag
• kende og sætte ord på enkle regler og sikkerhed i fx trafikken
• kende almindelige transportmidler og fortælle, hvor de bruges
Relevante materialer
Herunder finder du bl.a. Kluddermors Taletidskort, Sansesætninger samt øvrige billed-, samtale- og begrebsmaterialer med fokus på barnets nærmiljø.
7. Tid og traditioner
Barnet udvikler sin forståelse af tid ved at sætte ord på dagens, ugens og årets rytme og på de traditioner og begivenheder, der gentager sig. Begreber som før, nu, bagefter, i går, i dag og i morgen hjælper barnet med at forstå rækkefølge og fortælle om noget, der er sket eller skal ske. Barnet kan fx tale om dagens forløb: “Først spiser vi morgenmad, så tager vi tøj på, og bagefter går vi ud”. Billedkort kan lægges i rigtig rækkefølge, og man kan spørge: “Hvad skete først?”, “Hvad kommer bagefter?” eller “Hvad skal vi senere?”. Kalenderen kan bruges til at tale om ugedage, måneder, fødselsdage og andre begivenheder, som barnet glæder sig til eller husker tilbage på.
Årstider og traditioner giver samtidig barnet et stort og meningsfuldt ordforråd. Tal fx om fastelavn, påske, jul, fødselsdage og andre traditioner, barnet møder, og om hvordan naturen og vejret ændrer sig gennem året. “Hvornår plejer vi at pynte juletræ?” eller “Hvad laver vi til Halloween?”. På den måde forbindes tidsbegreber med barnets egne erfaringer og den verden, det lever i.
Sprogmål
Barnet kan:
• forstå og bruge enkle tidsbegreber som før, nu, bagefter, først og sidst
• forstå og efterhånden bruge begreber som i går, i dag og i morgen
• fortælle om en enkel rækkefølge af begivenheder
• sætte billeder eller hændelser i en meningsfuld rækkefølge
• genkende og benævne årets fire årstider
• fortælle om typiske kendetegn ved forskellige årstider
• kende og samtale om velkendte højtider, mærkedage og traditioner
• fortælle om noget, der er sket, og noget der skal ske
Relevante materialer
Herunder finder du bl.a. Kluddermors aktuelle årstidsmapper samt øvrige samtale-, billed- og sæsonmaterialer med fokus på tidsbegreber, rækkefølge, årstider, højtider og traditioner.
8. Rimforståelse
Barnet udvikler sin sproglige opmærksomhed ved at opdage, at ord ikke kun har en betydning, men også en lydlig form. Når barnet leger med rim, begynder det at rette opmærksomheden mod, hvordan ord lyder, og opdager, at forskellige ord kan have samme afslutning, fx mus – hus og kat – hat.
Rim kan leges ind på mange måder. Barnet kan finde to billeder, der rimer, afslutte små rim og remser eller finde på flere ord til en rimfamilie: “Hvad rimer på hus?”. Man kan også bruge sange, bevægelse og rytme eller lege “rigtigt rim eller fjollerim?”. Nonsensord er helt oplagte, fordi barnet her bliver nødt til at lytte til lyden frem for betydningen: “Rimer kat på lat?” eller “Kan vi finde på et sjovt ord, der rimer på skole?”.
Efterhånden kan barnet selv producere rim, høre når to ord ikke rimer og forklare, hvilke ord der passer sammen. Rimlege kan også indgå naturligt i højtlæsning. Stop fx før det sidste ord i en rimende sætning og lad barnet gætte ordet ud fra lyd og sammenhæng.
Sprogmål
Barnet kan:
• lytte efter og lægge mærke til ordenes lydlige form
• genkende to ord, der rimer
• skelne mellem ord, der rimer, og ord, der ikke rimer
• finde et billede eller et ord, der rimer på et givet ord
• færdiggøre enkle rim og remser
• finde flere ord inden for samme rimfamilie
• selv producere enkle rim
• lege med både rigtige ord og nonsensord
• deltage aktivt i rim, remser, sange og andre lydlege
Relevante materialer
Herunder finder du bl.a. Kluddermors Lydkursus I, Rimslangerne, Rimraketten samt øvrige rim-, lyd-, billed- og spilmaterialer med fokus på rimforståelse, lydlig opmærksomhed og leg med sprogets lydlige form.
9. Sammensatte ord
Barnet udvikler sin ordforståelse ved at opdage, at to ord kan sættes sammen og danne et nyt ord med en ny betydning. Fx bliver skole + taske til skoletaske, sol + briller til solbriller og tand + børste til tandbørste. På denne måde bliver barnet opmærksomt på, hvordan ord er bygget op, og hvordan betydningen ændrer sig, når ord kombineres.
Barnet kan fx arbejde med billedkort og finde de to ord, der tilsammen danner et nyt ord. Man kan spørge: “Hvilke to ord gemmer sig i skoletaske?”, “Hvad får vi, hvis vi sætter regn og jakke sammen?” eller “Kan du dele tandbørste op i to ord?”.
Efterhånden kan barnet selv finde på sammensatte ord og lege med både rigtige og fjollede kombinationer. Det giver gode samtaler om betydning: “Hvad tror du en kattebus er?” eller “Kunne man kalde en taske til bøger for en bogtaske?”. Samtidig opdager barnet, at den sidste del af det sammensatte ord ofte fortæller, hvad tingen grundlæggende er. En skoletaske er fx en taske, og en regnjakke er en jakke.
Sprogmål
Barnet kan:
• forstå, at to ord kan sættes sammen og danne et nyt ord
• genkende almindelige sammensatte ord
• dele et sammensat ord op i dets to dele
• sætte to kendte ord sammen til et nyt ord
• forklare betydningen af enkle sammensatte ord
• finde billeder eller genstande, der kan kombineres til sammensatte ord
• opdage, at den sidste del af ordet ofte fortæller, hvad tingen er
• lege med nye og fjollede ordkombinationer
• bruge sammensatte ord aktivt i samtale
Relevante materialer
Herunder finder du bl.a. Kluddermors Pusleord, Lydkursus II, Ordkortene samt øvrige billed-, ord-, sorterings- og spilmaterialer med fokus på sammensatte ord, orddele, betydning og leg med sprogets opbygning.
10. Stavelser
Barnet udvikler sin sproglige opmærksomhed ved at opdage, at ord kan deles op i mindre rytmiske dele – stavelser. Når barnet klapper, tramper eller hopper ordets stavelser, bliver det lettere at høre, at ord kan have forskellige antal stavelser. Fx har bi én stavelse, giraf to og elefant tre.
Stavelser kan leges ind gennem bevægelse og rytme. Barnet kan klappe sit eget navn, hoppe én gang for hver stavelse i et ord eller sortere billeder efter, om ordene har én, to eller tre stavelser. Man kan fx spørge: “Hvor mange klap er der i elefant?”, “Kan du finde et ord med to stavelser?” eller “Hvilket ord har flest stavelser – stol eller hue?”.
Efterhånden kan barnet både dele ord op i stavelser og samle stavelser til hele ord. Det kan fx høre ba – nan og finde frem til banan eller selv dele ka – mel op i to dele. Arbejdet med stavelser styrker barnets opmærksomhed på ordenes lydlige elementer og giver et vigtigt fundament for det videre arbejde med lyde i ord.
Sprogmål
Barnet kan:
• forstå, at ord kan deles op i stavelser
• klappe, hoppe eller markere én gang for hver stavelse i et ord
• høre forskel på ord med én, to og flere stavelser
• tælle antallet af stavelser i almindelige ord
• sortere billeder og ord efter antal stavelser
• dele kendte ord op i stavelser
• samle hørte stavelser til et helt ord
• sammenligne ord ud fra deres lydlige længde
• deltage aktivt i rytme-, klappe- og stavelseslege
Relevante materialer
Herunder finder du bl.a. Kluddermors Lydkursus III, Stavelsescirklerne, Lydspillet samt øvrige lyd-, billed-, bevægelses- og spilmaterialer med fokus på stavelser, rytme, sproglig opmærksomhed og ordenes lydlige opbygning.
11. Lyde i ord og udtale
Barnet udvikler sin fonologiske opmærksomhed ved at lytte til sprogets lyde og opdage, at ord består af forskellige mindre lyddele. Her er forlyden ofte det naturlige sted at starte, fordi den er lettest at høre og lege med. Barnet arbejder med at høre og udtale ord tydeligt og med at genkende og finde ord med en bestemt forlyd.
Arbejdet foregår uden bogstaver og styrker barnets opmærksomhed på sprogets lyde som et fonologisk fundament, der senere kan understøtte bogstavindlæringen.
Barnet kan fx finde ord og billeder med samme forlyd, gå på lydjagt eller lytte efter: “Hvilken lyd begynder sol med?” og “Kan du finde noget mere, der begynder med s-lyden?”.
Der arbejdes også med konsonantklynger som sk- i sko og skib, kl- i klovn og gr- i gris. Barnet øver sig i at høre, fastholde og udtale de enkelte lyde tydeligt, også når flere konsonantlyde står tæt sammen. Gentagelser, remser, rytme og små lydlege kan gøre arbejdet legende og hjælpe barnet med at udvikle en mere sikker og korrekt udtale.
Sprogmål
Barnet kan:
• lytte opmærksomt til og skelne mellem forskellige lyde i det talte sprog
• høre, om to ord begynder med den samme eller forskellige lyde
• genkende og finde ord med en bestemt forlyd
• gentage og udtale kendte ord tydeligt og så korrekt som muligt
• udtale ord med almindelige konsonantklynger som sk-, kl-, gr-, bl- og tr-
• fastholde konsonantklynger uden at ændre dem (dol i stedet for stol)
• efterligne den voksnes mundtlige udtale af lyde, lydforbindelser og ord
• deltage i lydskelneøvelser, rim, remser og andre mundtlige lydlege
Relevante materialer
Herunder finder du bl.a. Kluddermors ABCremser (til højtlæsning), Fonemklemmerne, Farvepladerne, Pusleordene samt øvrige lyd-, billed- og spilmaterialer med fokus på fonologiske lyde, forlyde, konsonantklynger og korrekt udtale.
12. Flertalsendelser
Barnet udvikler sin grammatiske sprogfærdighed ved at opdage, at ord kan ændre form, alt efter om vi taler om én eller flere. Det kan fx være én bil – flere biler, ét hus – flere huse og én ko – flere køer. Barnet lærer dermed at høre forskel på ental og flertal og efterhånden selv bruge de rigtige former i sit talesprog.
Flertal kan leges ind med konkrete genstande og billeder. Læg fx én bamse frem og derefter flere bamser og spørg: “Her er én bamse – hvad siger vi, når der er mange?”. Barnet kan også sortere billeder i én og flere, færdiggøre sætninger eller lege små mundtlige lege: “Jeg har én kat – du har tre …?”. Det vigtigste er, at barnet hører og selv prøver ordene i meningsfulde sammenhænge.
Nogle ord følger de almindelige mønstre, mens andre ændrer sig mere, fx mand – mænd, barn – børn og ko – køer. Barnet behøver ikke kende grammatiske regler, men kan gennem gentagelse, samtale og leg blive fortroligt med de former, der bruges i sproget.
Sprogmål
Barnet kan:
• forstå forskellen på én og flere
• høre forskel på entals- og flertalsformer i det talte sprog
• danne almindelige flertalsformer i kendte ord
• bruge flertal naturligt i korte sætninger og samtaler
• færdiggøre mundtlige sætninger med den relevante flertalsform
• bruge nogle uregelmæssige flertalsformer som ko – køer og barn – børn
• opdage, når en flertalsform lyder forkert, og efterhånden korrigere den
• lege med og undersøge, hvordan ord ændrer sig fra én til flere
Relevante materialer
Herunder finder du bl.a. Kluddermors Drejebøger, Fonem-finder-legen, Fonemfabrikken samt øvrige lyd-, billed- og spilmaterialer som bl.a. har fokus på flertalsformer.
13. Samtale og turtagning
Barnet udvikler sine kommunikative færdigheder ved at lære, hvordan en samtale fungerer mellem mennesker. Det handler ikke kun om at kunne fortælle noget selv, men også om at lytte, vente på sin tur, spørge ind og reagere på det, den anden siger. På den måde bliver samtalen gensidig og hænger sammen.
Samtalefærdigheder kan øves i små hverdagssituationer, lege, spil og samtaler om billeder eller oplevelser. Barnet kan fx øve forskellige måder at tage kontakt på: “Hvad leger du?”, “Må jeg være med?” eller “Hvad lavede du i weekenden?”. Den voksne kan hjælpe barnet med at opdage, at det ikke er nok bare at fortælle – man skal også være nysgerrig på den anden. Fx: “Nå du var i svømmehallen?.” – “Hvem var du der med?” – “Var det sjovt?”.
Nogle børn har stor lyst til kontakt, men har brug for hjælp til selve samtalens spilleregler. De kan fx gentage det samme mange gange, stille de samme spørgsmål eller have svært ved at mærke, hvornår den anden ønsker at afslutte samtalen. Her kan tydelig guidning, konkrete eksempler og små samtaler i trygge grupper hjælpe barnet med at udvikle mere fleksible og gensidige måder at være i kontakt på.
Sprogmål
Barnet kan:
• tage kontakt til andre på en passende måde
• indlede en samtale med fx en hilsen, et spørgsmål eller en kommentar
• lytte, mens en anden taler, og vente på sin tur
• svare relevant på spørgsmål og kommentarer
• stille relevante spørgsmål til det, en anden fortæller
• skiftes mellem selv at fortælle, lytte og spørge ind
• fastholde et fælles samtaleemne gennem flere turtagninger
• bygge videre på det, den anden siger, frem for at styre hele samtalen selv
• afslutte en samtale på en naturlig måde
Relevante materialer
Herunder finder du bl.a. Kluddermors Kommunikationsbog og Taletidskort samt øvrige samtale-, billed- og spilmaterialer med fokus på turtagning, kontakt, lytning og gensidig samtale.
14. Spørge, svare og forklare
Barnet udvikler sit sprog ved både at kunne stille spørgsmål, forstå spørgsmål og formulere relevante svar. Spørgsmål som hvad?, hvem?, hvor? og hvorfor? hjælper barnet med at hente information, være nysgerrigt og få en bedre forståelse af det, der sker omkring det.
Arbejdet kan tage udgangspunkt i oplevelser og fælles fortællinger. Kluddermors Sagnbøger kan fx være et spændende afsæt for hv-samtaler: “Hvem handler historien om?”, “Hvor bor troldene?”, “Hvorfor tror du, de gemmer sig i huler?”, “Hvordan ser en elver mon ud?” eller “Hvordan lugter der nede i troldehulen?”. Her findes ikke altid ét rigtigt svar, og netop derfor får barnet mulighed for både at forstå spørgsmål, bruge sin fantasi og sætte flere ord på sine tanker.
Efterhånden kan barnet øve sig i at give mere uddybende svar frem for kun enkelte ord. På spørgsmålet “Hvorfor har trolden mos i håret?” kan svaret fx udvikle sig fra “skoven” til “Jeg tror, trolden har mos i håret, fordi den bor langt inde i skoven og sover mellem sten og træer”. Barnet kan også selv stille spørgsmål til fortællingen, beskrive sagnvæsnerne og forklare, hvad barnet selv tror, tænker og forestiller sig.
Sprogmål
Barnet kan:
• forstå og besvare hv-spørgsmål som hvad?, hvem?, hvor? og hvorfor?
• selv stille relevante spørgsmål for at få mere at vide
• svare med mere end ét enkelt ord, når det er muligt
• beskrive personer, genstande, billeder og hændelser
• besvare spørgsmål til en historie eller fortælling
• forklare en enkel handling eller situation med egne ord
• uddybe et svar, når den voksne spørger videre
• bruge sproget til at formidle egne tanker, erfaringer og viden
Relevante materialer
Herunder finder du Kluddermors Sagnbøger, ABCremserne samt forskellige spil der kan bruges som afsæt for samtaler med hv-spørgsmål, beskrivelser og forklaringer. Derudover kan der anvendes andre billed-, samtale- og fortællermaterialer med fokus på at spørge, svare, beskrive og forklare.
15. Fortælle og genfortælle
Punkt 15 bygger naturligt videre på punkt 14 og arbejdet med at spørge, svare og forklare. Når barnet bliver bedre til at forstå spørgsmål, sætte ord på sine tanker og uddybe sine svar, får det også bedre forudsætninger for at fortælle sammenhængende og genfortælle noget, det har oplevet, set eller hørt.
Barnet øver sig i at skabe sammenhæng i sproget og holde fast i den røde tråd. Det kan fx være at fortælle om noget, der skete i weekenden, beskrive en billedserie eller genfortælle en kort historie. Den voksne kan støtte barnet i at strukturere fortællingen ved at hjælpe med at få begyndelse, hændelser og afslutning til at hænge sammen. Det handler blandt andet om at kunne fortælle, hvad der skete først, hvad der skete bagefter, og hvordan en historie eller oplevelse sluttede.
Højtlæsning af fælles fortællinger kan være en god støtte. Barnet kan fx genfortælle en historie det netop har hørt, bruge billeder som hjælp til at huske handlingen eller fortælle om en bestemt figur eller episode. Efterhånden kan barnet gøre fortællingen mere detaljeret og selv skabe små historier med en begyndelse, en handling og en afslutning.
Sprogmål
Barnet kan:
• fortælle om en oplevelse eller hændelse med egne ord
• holde fast i den røde tråd gennem en kort fortælling
• fortælle, hvad der skete først, bagefter og til sidst
• sætte flere hændelser sammen i en meningsfuld rækkefølge
• genfortælle hovedindholdet i en kort historie eller fortælling
• bruge billeder eller billedserier som støtte til at strukturere en fortælling
• fortælle om centrale personer, steder og hændelser
• uddybe en fortælling med relevante detaljer
• skabe en enkel fortælling med begyndelse, handling og afslutning
Relevante materialer
Herunder finder du Kluddermors Sagnbøger, Ib og Pi bøgerne og ABCremserne, der kan bruges som afsæt for genfortælling. Derudover kan der anvendes andre billed-, samtale- og fortællermaterialer med fokus på fortælling, rækkefølge, genfortælling og sammenhængende sprog.
16. Følelser, behov og socialt sprog
Barnet udvikler sit sociale og kommunikative sprog ved at lære at sætte ord på følelser, ønsker og behov. Det handler både om at kunne fortælle, hvordan man selv har det, og om at forstå, at andre kan føle og tænke noget andet.
Arbejdet kan tage udgangspunkt i billeder, små hverdagssituationer, rollelege og samtaler. Barnet kan fx øve sig i at genkende og benævne følelser som glad, vred, ked af det og bange og fortælle, hvad der kan få mennesker til at føle sådan. Den voksne kan spørge: “Hvordan tror du, hun har det?”, “Hvad mon der er sket?” eller “Hvad kunne hjælpe ham?”.
Det sociale sprog handler også om at kunne udtrykke egne behov på en tydelig og hensigtsmæssig måde. Barnet kan fx øve sætninger som “Jeg vil gerne være med”, “Jeg har brug for hjælp”, “Stop, det vil jeg ikke” eller “Må jeg låne den?”. Gennem leg og samtale kan barnet samtidig øve sig i at tage hensyn, løse små konflikter og finde ord for det, der sker mellem mennesker.
Sprogmål
Barnet kan:
• genkende og benævne almindelige følelser
• sætte enkle ord på egne følelser
• fortælle, hvad det ønsker eller har brug for
• bede om hjælp på en tydelig måde
• sige fra og sætte enkle sproglige grænser
• forstå, at andre kan have andre følelser og behov
• aflæse enkle følelsesmæssige signaler hos andre
• bruge sproget til at tage kontakt og deltage i fællesskabet
• bruge enkle sætninger til at håndtere uenighed og små konflikter
Relevante materialer
Herunder finder du Kluddermors Kommunikationsbog og Sprogmapper. Find selv andre billed-, samtale- og rollelegsmaterialer med fokus på følelser, behov, sociale situationer og barnets kommunikative deltagelse i fællesskabet.
17. Årsag, virkning & slutninger
Barnet udvikler sin sprogforståelse og tænkning ved at opdage sammenhænge mellem det, der sker, og hvorfor det sker. Det handler om at kunne forstå enkle årsager og virkninger, forudsige hvad der sandsynligvis sker bagefter og drage små slutninger ud fra det, barnet ser, hører eller allerede ved.
Arbejdet kan tage udgangspunkt i billeder, historier, hverdagssituationer og små samtaler. Den voksne kan fx spørge: “Hvorfor er jorden våd?”, “Hvad tror du, der sker, hvis glasset vælter?” eller “Pigen har taget regntøj på – hvad fortæller det os om vejret?”. På den måde lærer barnet gradvist at bruge sproget til at forklare sammenhænge og sætte ord på sine egne tanker.
Efterhånden kan barnet arbejde med mere åbne spørgsmål, hvor svaret ikke står direkte foran det. Fx: “Drengen holder sig for ørerne – hvad tror du, han hører?”, “Der ligger sne udenfor – hvad tror du, temperaturen er?” eller “Hun har glemt sin madpakke – hvad kan der mon ske nu?”. Her træner barnet både forståelse, fantasi og evnen til at bruge viden og spor til at nå frem til en rimelig slutning.
Sprogmål
Barnet kan:
• forstå enkle sammenhænge mellem årsag og virkning
• svare på enkle hvorfor-spørgsmål
• bruge fordi i korte forklaringer
• fortælle, hvad der kan ske som følge af en bestemt handling
• forudsige, hvad der sandsynligvis sker bagefter
• bruge synlige spor og kendt viden til at drage en enkel slutning
• forklare, hvordan det er kommet frem til sit svar
• skelne mellem det, barnet ved, og det, barnet tror eller gætter på
Relevante materialer
Herunder finder du Kluddermors Kommunikationsbog og Sprogmapper. Find selv andre billed-, samtale- og fortællermaterialer med fokus på hvorfor-spørgsmål, årsag og virkning, forudsigelser og enkle slutninger.
18. Sætningsopbygning og ordstilling
Barnet udvikler sit talesprog ved at lære at sætte ord sammen til sætninger, der bliver tydelige og meningsfulde for andre. Det handler både om at udvide sætningerne og om at få ordene placeret i en rækkefølge, så meningen bliver klar.
Arbejdet kan tage udgangspunkt i billeder, hverdagssituationer og små mundtlige lege. Barnet kan fx gå fra “dreng løbe” til “Drengen løber hurtigt” eller fra “spise æble” til “Jeg spiser et æble”. Den voksne kan støtte ved at gentage barnets udsagn i en lidt mere korrekt og udbygget form uden nødvendigvis at rette direkte.
Efterhånden kan barnet arbejde med længere sætninger og begynde at variere dem, fx ved at tilføje hvem, hvad, hvor og hvordan.
Spørgesætninger kan inddrages som en naturlig del af arbejdet. Barnet kan fx øve forskellen på “Du spiser æble” og “Spiser du æble?” eller selv danne spørgsmål som “Leger du med bolden?”, “Cykler du på den gule cykel?” og “Gynger hun på gyngen?”. På den måde bliver barnet opmærksomt på, at ordstillingen kan ændre sig, alt efter om vi fortæller noget eller spørger om noget.
Sprogmål
Barnet kan:
• sætte flere ord sammen til en meningsfuld sætning
• bruge en forståelig og naturlig ordstilling i enkle sætninger
• udbygge korte ytringer med flere relevante ord
• beskrive en handling med en hel sætning
• formulere sætninger med fx hvem, hvad og hvor
• høre forskel på en naturlig og en forkert ordstilling
• gentage og anvende en mere korrekt sætningsform efter sproglig modellering
• bruge længere og mere sammenhængende sætninger i samtale og fortælling
Relevante materialer
Herunder finder du bl.a. Kluddermors Kommunikationsbog og Sprogmapper samt øvrige billed-, samtale- og fortællermaterialer med fokus på sætningsdannelse, ordstilling og udbygning af barnets talesprog.
19. Tid og tidsformer
Her arbejder vi med tidsbegreber og med, hvordan udsagnsord ændrer form, når tiden ændrer sig. Barnet udvikler sit grammatiske sprog ved at opdage, at vi bruger sproget forskelligt alt efter, om noget sker nu, er sket for kort tid siden eller skete i går.
Arbejdet kan tage udgangspunkt i barnets hverdag og egne oplevelser. Vi kan fx sammenligne: “I dag leger jeg”, “I går legede jeg” og “Jeg har leget”. På samme måde kan barnet lære at mestre de mest almindelige uregelmæssige verber, som fx går – gik - har gået, løber – løb - har løbet og ser – så - har set.
Den voksne kan støtte ved at gentage barnets udsagn i den rigtige tidsform og sætte ord på forskellen mellem datid, nutid og førnutid.
Billeder og små fortællinger kan også bruges til at arbejde med tid. Barnet kan fx fortælle, hvad der allerede er sket, hvad der sker på billedet lige nu, og hvad der mon kommer til at ske bagefter. På denne måde bliver tidsformerne knyttet til mening og konkrete oplevelser frem for til grammatiske regler.
Sprogmål
Barnet kan:
• forstå forskellen på før, nu og senere
• forstå og bruge tidsord som i går, i dag og i morgen
• fortælle om noget, der lige er sket
• fortælle om noget, der er sket tidligere
• bruge almindelige udsagnsord i nutid, datid og førnutid
• genkende og bruge nogle uregelmæssige former som går – gik og ser – så
• formulere enkle sætninger om fortid, nutid og fremtid
• tilpasse udsagnsordets form til den tid, barnet fortæller om
Relevante materialer
Herunder finder du Kluddermors Kommunikationsbog og Sprogmapper. Find selv andre billed-, samtale- og rollelegsmaterialer med fokus på tidsbegreber, nutid, datid, førnutid og barnets brug af tidsformer i talesproget.
20. Lytteforståelse, beskeder og sproglig hukommelse
Barnet udvikler sin sprogforståelse ved at øve sig i at lytte, fastholde det, der bliver sagt, og handle på en mundtlig besked. Det kræver både opmærksomhed, forståelse og sproglig hukommelse at kunne huske flere oplysninger og udføre dem i den rigtige rækkefølge.
Arbejdet kan begynde med helt enkle beskeder som: “Hent bolden” eller “Læg bamsen på stolen” og gradvist udvides til beskeder med flere led: “Hent koppen og skeen, og læg dem på bordet”. Senere kan barnet arbejde med længere eller mere krævende beskeder, fx: “Tag den røde blyant, læg den ved siden af bogen, og giv mig derefter den blå”. Små lege som “Kongen befaler”, huskelege og mundtlige opgaver gør arbejdet konkret og motiverende.
Den voksne kan tilpasse længden og sværhedsgraden, så barnet oplever at lykkes og efterhånden kan rumme mere information. Det er også vigtigt at øve, at barnet kan bede om at få en besked gentaget eller forklaret, hvis noget er uklart.
Sprogmål
Barnet kan:
• lytte opmærksomt til en mundtlig besked
• forstå og udføre en enkel besked med ét led
• huske og udføre beskeder med to eller flere led
• udføre handlinger i den rigtige rækkefølge
• fastholde centrale oplysninger fra det, der bliver sagt
• gentage en kort besked med egne ord
• forstå beskeder med begreber som først, bagefter og til sidst
• bede om gentagelse eller forklaring, hvis en besked ikke er forstået
• bruge sin sproglige hukommelse i lege, samtaler og fælles aktiviteter
Relevante materialer
Herunder finder du bl.a. Kluddermors Kommunikationsbog og Sprogmapper. Find selv andre billed-, samtale- og legematerialer med fokus på lytteforståelse, mundtlige beskeder, rækkefølge og sproglig hukommelse.
