Kluddermors Ordstation

Tryk på det ønskede læseniveau herunder og gå direkte til de materialer, der passer til netop det trin, dine elever befinder sig på.
Ordstation A
Ordstation B
Ordstation C
Ordstation D
Ordstation E
Ordstation F
Kluddermors Ordstation giver eleverne en systematisk og legende tilgang til at træne læsning af ord på forskellige niveauer. Først møder eleverne korte lydrette ord som ko og is, hvor fokus er på at kombinere bogstavlyde til meningsfulde helheder gennem lydsyntese. Dernæst arbejder eleverne med små ord på tre bogstaver, fx sol og hat, hvor de styrker både afkodning og ordkendskab med kendte og sjove opgaver.
Når læsningen udvikler sig, trænes længere ord med to til tre stavelser, hvor eleven lærer at dele ordet op og anvende velkendte fonologiske strategier trin for trin. Eleverne får rutine i at håndtere flere lyde og stavelser og får dermed større sikkerhed i deres læsning. Ordstationen rummer også træning af ord med konsonantklynger, som frø eller glas, hvor barnet lærer at afkode komplekse lydforbindelser uden at miste sammenhængen i ordet.
Derudover arbejder eleverne med vokalforveksling, som udfordrer deres ordkendskab og gør dem til mere fleksible læsere. Til sidst indgår de 120 mest almindelige ord, som skal automatiseres for at opnå flydende læsning.

Kluddermors Ordstation A - Ord på to bogstaver (Læsetrin 16-17)
I denne station træner eleverne læsning af korte lydrette ord som ko, is, fe og sø. Fokus er på lydsyntese og sikker afkodning. Eleven arbejder med at lytte sig frem til ordene ved at kombinere bogstavlyde til meningsfulde helheder. Materialerne består af Læseklemmer, Drejeskiver, Spin og Find-opgaver, Farveplader og Ordlotteri, der gør træningen legende, systematisk og motiverende.
NB! De fleste af materialerne findes med både store og små bogstaver i samme materiale, så du selv kan vælge det du foretrækker.
Kluddermors Ordstation B - Ord på tre bogstaver (Læsetrin 19-20)
I denne station læser eleverne små ord med tre bogstaver – som sol, hat og bus. Her arbejdes systematisk med at koble lyde til bogstaver og samle dem til ord, så eleven får styrket både læsesikkerhed og ordkendskab. Materialerne omfatter Læseklemmer, Klemmeopgaver, Farveplader, Drejeskiver og Spin og Find-opgaver, som gør arbejdet med de første korte ord både genkendeligt, sjovt og meningsfuldt.
​NB! De fleste af materialerne findes med både store og små bogstaver i samme materiale, så du selv kan vælge det du foretrækker.
Kluddermors Ordstation C - Ord på to-tre stavelser (Læsetrin 23, 24, 27)
I denne station arbejder eleverne med at læse længere ord, som består af to til tre stavelser. Ved at dele ordene op i stavelser kan eleven bruge de velkendte fonologiske principper på hver enkelt stavelse og derefter sætte lydene sammen til længere ord. Eleven opbygger på denne måde rutine i at læse længere ord, og styrker sin forståelse for, hvordan bogstavernes lyde kan kombineres i flere stavelser. Materialerne giver varieret træning med kendte opgavetyper som Læseklemmer, Farveplader, Klemmeopgaver og Spin og Find-opgaver, så eleven oplever læsningen som både genkendelig og motiverende.
Kluddermors Ordstation D - Ord med konsonantklynger (Læsetrin 26)
I denne station arbejder eleverne med at læse ord, der indeholder konsonantklynger – som frø, glas eller klo. Her stilles der krav om, at barnet kan afkode to eller flere konsonanter, der optræder samlet, uden at miste overblikket over resten af ordet. Gennem systematisk træning lærer eleven at opdage og bearbejde komplekse lydforbindelser og fastholde sammenhængen i læsningen. Det giver en stærkere fonologisk opmærksomhed og styrker elevens sikkerhed, når nye og længere ord skal læses og udtales. Samtidig opnår barnet erfaring med at fastholde både betydning og struktur i ordene, hvilket er en vigtig overgang til mere automatiseret og flydende læsning.
Kluddermors Ordstation E - Ord med vokalforveksling (Læsetrin 28)
I denne station arbejder eleverne med ord, hvor vokalerne udtales anderledes end de skrives, og omvendt – de såkaldt ikke-lydrette ord. Det stiller krav til elevens opmærksomhed og ordkendskab, fordi bogstavernes lyd ikke altid følger de sædvanlige regler. Gennem træning lærer eleven at genkende og afkode disse drilske mønstre og styrker sin forståelse for vokalernes mange variationer. Arbejdet med vokalforveksling giver en vigtig indsigt i, hvordan dansk sprog kan bryde med forventede lydprincipper, og gør eleven mere sikker og fleksibel som læser.
Kluddermors Ordstation F - Vi læser de 120 ord (Læserin 29)
I denne station arbejder eleverne målrettet med de 120 mest almindelige ord i det danske sprog. Målet er, at eleven bliver helt fortrolig med at afkode og genkende disse ord enkeltvis, fordi mange af dem ikke følger almindelige lydregler. Gennem gentagen læsning og varierede øvelser styrkes både sikkerhed og automatisering, så ordene kan genkendes hurtigt og ubesværet i andre tekster. Denne solide ordkendskabstræning giver eleven et stærkt fundament for mere flydende og tryg læsning fremover.