Kluddermors PDFpakke
Her får du hele Forlaget Kluddermors Folkesagnserie samlet i én pakke, som består af fem PDF'bøger, fem opgavehæfter og fem spil. Pakken tilhører trin 30 i Læseslangen.
· Letlæsningsbogen ”Lad os finde hekse”, inklusiv opgavehæfte og spil
· Letlæsningsbogen ”Lad os finde trolde”, inklusiv opgavehæfte og spil
· Letlæsningsbogen ”Lad os finde nisser”, inklusiv opgavehæfte og spil
· Letlæsningsbogen ”Lad os finde elvere”, inklusiv opgavehæfte og spil
· Letlæsningsbogen ”Lad os finde alfer”, inklusiv opgavehæfte og spil
Serien bygger på myter og fortællinger om sagnvæsner, og trækker på nordiske eventyr og folketro, der har været en del af vores kultur gennem mange generationer. Bøgernes tekst balancerer på kanten mellem fakta og fiktion og giver børnene et spændende indblik i folkeeventyrenes grundelementer.
Ordene i bøgerne har max seks bogstaver. Bøgerne har alle LET-tal 11.
Som et supplement til bøgerne findes fem spil og fem opgavehæfter. Her får børnene bl.a. mulighed for at træne ordgenkendelse, skrivning, tekstforståelse og sætningsdannelse, alt imens de bruger og indarbejder de ord, de lige har mødt i teksten.
Materialet henvender sig til elever i 0. og 1. klasse, samt specialundervisningen.
Bøgerne skal printes dobbeltsidet (vælg: “vend ved kort kant”). Bevar sidernes rækkefølge, som de kommer ud af printeren, og hæft bøgerne sammen på midten. Du kan printe ligeså mange bøger du vil – dog kun til dig selv og dine egne elever.
Birgitte Albæk Henriksen fra mitbarnssprog.dk har anmeldt Kluddermors Sagnserie. Birgitte er cand.mag. i audiologopædi og privatpraktiserende talepædagog, og hun skriver bla. følgende:
"Bøgerne fortæller søde små historier om hvert af sagnvæsnerne ved brug af simple sætninger og ord på aldrig mere end seks bogstaver. Historierne er dermed også relativt simple, hvilket gør det nemt for den endnu usikre læser at følge med i historien."
"Sagnserien har nogle af de flotteste billeder jeg længe har set! De er lune, stemningsfyldte og helt igennem indbydende! Flere børn har endda forespurgt om de ikke også måtte læse nogle af de andre bøger, for de vil gerne se hvordan alle væsnerne så ud. Det er mit helt klare indtryk, at billederne har været en stor del af læseoplevelsen for de børn jeg har testet dem sammen med."
Birgitte slutter sin anmeldelse med ordene:
“Den nordiske sagnserie er nok mit favoritmateriale fra Forlaget Kluddermor, og ja, de utrolig flotte tegninger er en stor del af det, men de kan ikke stå alene! De søde historier, de gennemførte spil og de mange didaktiske overvejelser der ligger bag, giver et samlet gennemført og skønt materiale!” Læs hele anmeldelsen HER.
Al kopiering, analogt og digitalt, af dette materiale eller dele deraf er tilladt i henhold til undervisningsinstitutionens aftale med Copydan Tekst & Node. Kopiering, der går ud over begrænsningsreglerne i aftalen med Copydan Tekst & Node, kan alene finde sted efter forudgående aftale med Forlaget Kluddermor.
Billederne i denne serie er alle skabt af forfatteren selv v.hj.a. programmet Dall.E.
Der er også mulighed for at betale med EAN.

