Kluddermors Skriv-selv-bog II
Bo og Ea har fri. De må en tur i ZOO, de må med tog og de må i Bio.
Denne bog består af ord på max tre bogstaver og omhandler børnene Bo og Ea, som vi følger ind i deres verden af leg og fantasi.
Lad eleverne selv læse teksterne op, og vælge den rigtige tekst blandt tre mulige. Derefter skriver eleverne teksten under billedet, så de på denne måde danner deres helt egne personlige Skriv-selv-bøger, der kan læses igen og igen. Der kan differentieres ved at lade eleverne skrive teksten med deres egne ord, i stedet for at gengive den ordret.
Giv evt. eleverne bogen med hjem, så de kan læse højt for familien, eller lad dem sidde to og to og læse højt for hinanden.
Bogen er en del af serien ”Kluddermors Skriv-selv-bøger”, som hjælper eleverne med at træne læseforståelse og skrivning.
Processen med at skrive teksten selv fremmer både stavning og ordforråd, da eleverne skal fokusere på hvert enkelt bogstav og ord. Denne proces styrker både elevernes evne til at huske stavemønstre og udvider samtidig deres ord-og sætningsforståelse. Derudover trænes både finmotorikken og håndskriften.
Når eleverne afslutningsvis læser teksten højt for andre, udvikler de deres læsekompetencer og lærer at præsentere en tekst. Denne del af øvelsen gør også læsningen til en social oplevelse, som motiverer og skaber en følelse af fællesskab omkring læse-skriveprocessen.
Print bogen dobbeltsidet, (vend ved kort kant), og klips derefter
siderne sammen til en lille A5 bog.
Materialet tilhører trin 20 i Læseslangen.
Til dette materiale tilhører følgende (købes separat):
I materialet er anvendt forfatterens egne AI-genererede billeder fra Dall.E på chatgpt.com
Al kopiering, analogt og digitalt, af dette materiale eller dele deraf er tilladt i henhold til undervisningsinstitutionens aftale med Tekst & Node. Kopiering, der går ud over begrænsningsreglerne i aftalen med Tekst & Node, kan alene finde sted efter forudgående aftale med Forlaget Kluddermor.