top of page
Kluddermors SkriveABC

Kluddermors SkriveABC

kr 0,00Pris

Kluddermors SkriveABC danner grundlag for en struktureret gennemgang af fonemlydene, kombineret med differentierbare skriveøvelser, idet materialet findes både med (s. 3-28) og uden (s. 29-54) sætningsstartere.

 

SkriveABCen udgør et nyttigt redskab i arbejdet med den fonologiske opmærksomhed og den tidlige skriftsprogsudvikling, og kan med fordel bruges i forbindelse med gennemgangen af alfabetet.

 

Materialet indeholder 2x26 skriveark, ét til hvert bogstav (Q,W,X og Z er sammen). På skrivearkene findes forskellige billeder, som indeholder ting med samme forlyd.

 

Målgruppe

Materialet henvender sig til 0.-1. klasse, specialundervisningen og dansk som andetsprog. Det er velegnet til stationsundervisning, selvstændigt arbejde eller mindre
børnegrupper med behov for ekstra støtte.

 

Anvendelse

· Print ud og sæt papirerne i mapper, én til hver elev.

· Materialet findes både med og uden sætningsstartere. Vælg selv og differentier gerne indenfor børnegruppen.

· Eleverne skal tegne og skrive til billederne med hjælp fra små billedsymboler.

· Eleverne kan evt. sidde i par og skrive på hver deres ark, mens de taler sammen om det, de ser på billederne. Her kan let differentieres, idet hver elev skriver enten ord eller sætninger efter evne, samt anvender sætningsstartere efter behov.

· Til slut vises ordene/teksten til en voksen, som gengiver disse i det nederste felt med korrekt voksenstavning.

 

Al kopiering, analogt og digitalt, af dette materiale eller dele deraf er tilladt i henhold til undervisningsinstitutionens aftale med Copydan Tekst & NodeKopiering, der går ud over begrænsningsreglerne i aftalen med Copydan Tekst & Node, kan alene finde sted efter forudgående aftale med Forlaget Kluddermor.

 

pil rød.png
bottom of page