Kluddermors Sprogplakat
Kluddermors Sprogplakat giver dig et samlet og visuelt overblik over 20 centrale områder i barnets sproglige udvikling.
Plakaten er tænkt som en praktisk hjælp til lærere, børnehaveklasseledere, speciallærere, læsevejledere, pædagoger og DSA-lærere, der ønsker et hurtigt overblik over de forskellige sprogområder, man kan arbejde med.
De 20 sprogcirkler gør det nemt at få øje på forskellige områder af sproget og kan bruges som inspiration, når I skal vælge fokus for et barn, en mindre gruppe eller hele klassen.
Selve plakaten fungerer som en visuel oversigt. Vil du vide mere om de enkelte sprogcirkler, linker plakaten videre til Kluddermors side om sprogudvikling:
www.forlagetkluddermor.com/sprogudvikling
Her kan du læse mere om mål, arbejdsformer, aktiviteter og relevante materialer inden for de forskellige sprogområder.
Plakaten kan med fordel printes i A3 og hænges op dér, hvor I planlægger, kopierer, forbereder og taler om børnenes sproglige udvikling. Den fungerer som et hurtigt fælles overblik i hverdagen, når I skal vælge sprogligt fokus, planlægge undervisning, sammensætte små hold, arbejde med stationer eller skabe overblik i teamet.
Den kan også printes i A4 og gemmes i en planlægningsmappe, elevmappe, sprogmappe eller teammappe, så overblikket over de 20 sprogområder altid er lige ved hånden.
Al kopiering, analogt og digitalt, af dette materiale eller dele deraf er tilladt i henhold til undervisningsinstitutionens aftale med Tekst & Node. Kopiering, der går ud over begrænsningsreglerne i aftalen med Tekst & Node, kan alene finde sted efter forudgående aftale med Forlaget Kluddermor.


