top of page
Kluddermors Taletidskort

Kluddermors Taletidskort

kr 25,00Pris

”Kluddermors Taletidskort” er et redskab til fastholdelse af den visuelle opmærksomhed, og kan bruges til struktureret billedsamtale og som middel til at træne barnets ordforråd. Barnet bør opfordres til at sætte ord på de ting det vælger, og evt. også forklare, hvordan tingene hænger sammen, hvad de bruges etc.

 

Materialet er på 13 sider, heraf 10 opgavesider.

Materialet tilhører trin 1 i Læseslangen.

 

Materialet er en del af Forlaget Kluddermors læringssystem “Lær med Hænderne”, der henvender sig til børn i alderen 4-8 år. “Lær med Hænderne” er et progressivt system, som tager udgangspunkt i barnets aldersbestemte udvikling og bygger på grundtanken om, at leg og læring går hånd i hånd.

 

Målgruppe

Materialet henvender sig til de ældste børnehavebørn, samt 0. klasse, specialundervisningen og dansk som andetsprog. Det er velegnet til selvstændigt arbejde eller mindre børnegrupper med behov for ekstra støtte.

 

Anvendelse

Print ud, laminér og klip de 10 taletidskort ud. Køb nogle tøjklemmer, og du er i gang. Tal med barnet om billederne og find de ting der går igen på de små billeder. Der er fem rigtige ting pr. billede. Lad barnet selv sætte klemmerne rigtigt på, så også finmotorikken trænes. Materialet kan bruges igen og igen.

Billederne i materialerne er alle "royalty free” fra henholdvis: openclipart.org, shutterstock.com, pixabay.com og freepik.com

Al kopiering, analogt og digitalt, af dette materiale eller dele deraf er tilladt i henhold til undervisningsinstitutionens aftale med Copydan Tekst & Node. Kopiering, der går ud over begrænsningsreglerne i aftalen med Copydan Tekst & Node, kan alene finde sted efter forudgående aftale med Forlaget Kluddermor.

Kluddermors Taletidskort findes også i Kluddermors Sprogpakke


Er du årsabonnent går du til fri download HER (se trin 1)

bottom of page