
Velkommen til Forlaget Kluddermors novemberside. Her får du gode tips til din undervisning, samt idéer til undervisningsaktiviteter, som passer til november måned. I teksterne linkes til visse udvalgte materialer, ligesom mange af de omtalte materialer også findes i SHOPstriben. Al kopiering, analogt og digitalt, af Kluddermors materialer eller dele deraf er tilladt i henhold til undervisningsinstitutionens aftale med Tekst & Node. Kopiering, der går ud over begrænsningsreglerne i aftalen med Tekst & Node, kan alene finde sted efter forudgående aftale med Forlaget Kluddermor.
Forlaget Kluddermors materialer egner sig særlig godt til stationsundervisning og værkstedsarbejde pga. de mange differentieringsmuligheder og den intuitive opbygning, der gør det let for barnet at arbejde selvstændigt. Mange af materialerne er ligeledes bæredygtige lamineringsmaterialer, som kan bruges igen og igen. NB! Tryk på hurtigvisning, hvis du vil undgå at gå direkte videre til shoppen.
15 inspirerende novemberaktiviteter
I denne måned arbejder vi i børnehaveklassen med forlyde og rimanalogi - og i 1. klasse er der fokus på konsonantklynger. I det følgende kombineres disse læsetemaer med arbejdet med efterårets lyde og ord, så eleverne både får faglig fordybelse og mærker årstidens særlige stemning.
Otte ud af de 15 månedsaktiviteter bygger på stationsundervisning, idet der er forslag til fire forskellige læringsstationer til hvert klassetrin.
NB! Du kan læse meget mere om månedens læsetemaer og læringsstationerne nederst på denne side.
🍁 Rigtig god fornøjelse fra Kluddermor
TIL BØRNEHAVEKLASSEN
-
Spilstation til børnehaveklassen
Lad eleverne hygge sig to og to med efterårsrelaterede vendespil. Brug fx Kluddermors Efterårskort, hvor de samtidig øver store vs. små bogstaver eller Kluddermors Efterårsspil, hvor eleverne træner forlyde med efterårsrelaterede ord og billeder. Pararbejdet giver plads til dialog, samarbejde og fælles refleksion. Find alle spillene til Spilstationen HER. -
Bogstav/lydstation til børnehaveklassen
Hjælp eleverne med at træne rimanalogi og med at identificere forlyden i ord og lad dem opleve, hvordan ord kan bygges op ved at koble en ny forlyd på en velkendt rimdel. Fx N-AT, K-AT, V-AT, B-AT. Brug evt. Kluddermors Farveplader VI, VII og VIII. Find alle materialerne til Bogstav/lydstationen HER. -
Kreativ station til børnehaveklassen
Giv eleverne mulighed for at udforske bogstavernes form, lyd og navn gennem kreative aktiviteter, der kombinerer finmotorik, sanseindtryk og visuel støtte, så koblingen mellem bogstaver og lyde bliver mere forståelig. Brug evt. Kluddermors Efterårsmappe eller Kluddermors Lydkursus VII, som lader eleverne klippe og klistre sig til øget fonologisk opmærksomhed. Find alle øvrige materialer til den Kreative station HER. -
Skrivestation til børnehaveklassen
Lad eleverne danne en forståelse for forbindelsen mellem bogstaver og deres lyde, mens de skriver i hæftet Kluddermors Fonemfabrik 2. Barnet præsenteres først for vokalerne, deres navn, lyd og anvendelse og dernæst gennemgås konsonanterne. Find alle øvrige materialer til Skrivestationen HER. -
ABC-remser og forlyde
Lad eleverne træne forlyde med Kluddermors ABC-remser. Brug evt. tavleudgaven til en fælles gennemgang, hvor I sammen læser remsen højt, peger på billederne og identificerer de ord, der starter med samme forlyd. Herefter kan eleverne selv finde eller skrive flere ord med samme begyndelseslyd. Aktiviteten giver en legende og struktureret indgang til arbejdet med bogstavernes lyde og styrker koblingen mellem lyd og bogstav. -
Bogstavspil
Lad eleverne træne sproglig opmærksomhed, afkodning og fonologisk opmærksomhed, mens de spiller kort. Brug f.eks. Bogstavjagt I - vokalerne,
II - konsonanterne eller III - konsonantklynger, som er tre kortspil for 2-4 spillere. Målet er at matche forskellige billedkort med de rigtige bogstavkort.
TIL 1. KLASSE -
Ordstation til 1. klasse
Lad eleverne udforske ord med konsonantklynger og opdage, hvordan flere konsonantlyde kan stå tæt sammen i ét ord. Gennem leg og systematisk træning får de fornemmelsen af, hvordan lydene arbejder sammen, uden at miste overblikket over hele ordet. Brug gerne Spin og Find Tavler VI eller Farveplader XIV. Find alle øvrige materialer til Ordstationen HER. -
Spilstation til 1. klasse
Giv eleverne mulighed for at arbejde med ord, der indeholder konsonantklynger, på en legende og motiverende måde. Med spil som Kluddermors Klyngekort, Klyngespil og Klyngedyst får eleverne mulighed for at eksperimentere med udtale, stavning og afkodning af mere komplekse lydstrukturer. Find alle øvrige materialer til Spilstationen HER.
-
Læsestation til 1. klasse
Lad eleverne læse korte sætninger med konsonantklynger og opdage, hvordan lydene smelter sammen i ordet. Gennem rolig og gentagen læsning øves både afkodning, flydende læsning og forståelse. Brug evt. Kluddermors Klemmebøger VIII og X, og lad eleverne vælge den rigtige sætning ud fra tre muligheder. Find alle øvrige materialer til Læsestationen HER. -
Skrivestation til 1. klasse
Lad eleverne skrive ord og sætninger, der indeholder konsonantklynger. Med Kluddermors Skriv og Forstå VIII og Fonemsamtaleark III får de mulighed for systematisk at arbejde med konsonantklynger og styrke både afkodning, skrivning og forståelse. Find alle øvrige materialer til Skrivestationen HER. -
Symbolbaseret læsning
Træn tidlig læsning med Kluddermors Lille Efterårsbog og Læsekort II. Her kan eleverne få en fornemmelse af læsning, selv før fuld tekstforståelse, og samtidig styrke ordforråd og sprogfærdigheder. Aktiviteten giver børnene en følelse af succes, selv inden de mestrer lydsyntesen.
-
Efterårslæsning og maling
Lad eleverne læse små efterårstekster og male tilhørende illustrationer i Kluddermors Malesætninger – efterår. Kombinationen af læsning og kreativitet styrker både forståelse og motivation.
-
Efterårsbøger om trolde og hekse
Arbejd med Kluddermors sagnbøger Lad os finde trolde og Lad os finde hekse. Lad eleverne læse bøgerne og tale om de nordiske væsner, de møder. Lav derefter en lille klasseudstilling med illustrationer, ordkort eller små tekster inspireret af bøgerne. -
Efterårsdansk
Arbejd med hele paletten: alfabet, forlyde, fonemsammensætning, læsning, skrivning, sætningsdannelse og logisk opgaveløsning i Kluddermors Efterårsdansk. Materialet giver dig et samlet overblik og eleverne får en tydelig progression. -
Piratmatematik
Lad børnene skrive og udfylde tal på tallinjer. Brug Kluddermors Pirattal, Piratplader og Piratnumre eller træn optælling og brug tegnene >, < og = med Kluddermors Piratmængder, Pirattegn og Piratterninger. Lad til sidst eleverne måle piratfigurer eller billeder med lineal og brug Kluddermors Piratmåling. Den legende tilgang gør de matematiske grundbegreber mere overskuelige og giver hurtig succesoplevelse.
SE HELE VORES SERIE OM NORDISKE SAGNVÆSNER HER



Kluddermors LÆSEplan til børnehaveklassen og 1. klasse måned for måned
Herover ser du Kluddermors LÆSEplan, som strækker sig fra august i 0. klasse til juni i 1. klasse (med mulighed for fortsættelse ind i 2. klasse).
Planen giver dig et konkret og struktureret overblik over, hvordan du kan understøtte dine elevers læseudvikling trin for trin – uanset om du arbejder i børnehaveklassen, i 1. klasse, på specialskolen eller med DSA-undervisning. LÆSEplanen følger barnets naturlige progression og bygger på Kluddermors 30 læsetrin, der guider barnet sikkert gennem hele processen fra førlæser til flydende refleksiv læser.
Hvert månedligt afsnit indeholder forslag til materialer, aktiviteter og fokusområder, som passer til netop dét sted, de fleste elever befinder sig på i den pågældende måned. Samtidig giver planen rig mulighed for differentiering: Du får idéer og materialer, der kan bruges til både de elever, som har brug for ekstra støtte og dem, der har brug for lidt mere udfordring. Ved at følge LÆSEplanen får du hjælp til at skabe struktur og sammenhæng i læseundervisningen, samtidig med at du sikrer, at alle dine elever bliver mødt lige dér, hvor de er – og får de rette redskaber til at tage næste skridt. (Læsetrin 12–13, udlyd og indlyd optræder ikke som selvstændige temaer i denne LÆSEplan – det er et bevidst valg. Udlyd og indlyd behandles i stedet som en naturlig del af arbejdet med ord på tre bogstaver, trin 19–20).
Ønsker du at finde materialerne til de andre læsetrin, så tryk på det ønskede læsetrin i skemaet - eller på Læseslangen for et samlet overblik.
Forlaget Kluddermors materialer egner sig særlig godt til mellemformer som stationsundervisning og værkstedsarbejde pga. de mange differentieringsmuligheder og den intuitive opbygning, der gør det let for eleverne at arbejde selvstændigt eller i minder grupper. Mange af materialerne er ligeledes bæredygtige lamineringsmaterialer, som kan bruges igen og igen. Herunder finder du fire stationer til henholdsvis børnehaveklassen og 1. klasse, som understøtter det læsetema, vi anbefaler i denne måned. Tryk på hver enkelt station for at se de tilknyttede materialer. A4-plakaterne til de enkelte stationer kan downloades gratis i shoppen.


November måneds læsetema til børnehaveklassen: RIMANALOGI OG FORLYDE
I denne måned arbejder vi med rimanalogi og forlyde, som tilsammen giver barnet en intuitiv forståelse af, hvordan ord er bygget op. Når barnet møder ord som land, mand og tand, opdager det, at de rimer, og at endelsen er ens – men også at forlyden ændrer ordets betydning fuldstændigt - når der f.eks. sættes et m foran and og ordet mand opstår.
Rimanalogi giver samtidig en tryg og overskuelig introduktion til lydsyntesen. I stedet for at skulle bevare overblikket over flere ukendte lyde i arbejdshukommelsen, skal barnet blot huske én lyd (forlyden) og koble den på et kendt lydmønster som f.eks. -and. Det gør det lettere at fokusere på selve processen, nemlig at smelte lyde sammen til ord, eller nye ord.
Ved at undersøge lydmønstre og lege med variationer i forlyde udvikler barnet fonologisk opmærksomhed og får en spirende forståelse for lydanalyse og ordenes lydmæssige opbygning. Dette giver både selvtillid og lyst til at gå videre med lydsyntese af flere bogstavlyde i rækkefølge – næste skridt mod læsningen.
Materialerne ligger i rækkefølge efter læsetrin, opgavetype og sværhedsgrad. På denne måde kan du let finde udfordringer til alle dine elever, selv indenfor samme læsetema.

Læsetrin 10-11: RIMANALOGI OG FORLYDE

Stationsundervisning i børnehaveklassen, november måned - Vi træner rimanalogi og forlyde
I november arbejder vi i stationsundervisningen med rimanalogi og forlyde som omdrejningspunkt.
På bogstav/lyd-stationen øver børnene sig i at genkende rimdele og eksperimentere med at koble en ny forlyd på en velkendt rimdel, hvilket gør det muligt at danne mange nye ord hurtigt og sikkert. På denne måde får de en intuitiv oplevelse af, hvordan ord kan varieres og dannes ud fra faste lydmønstre, hvilket styrker deres fonologiske opmærksomhed.
I spilstationen eksperimenterer børnene med bogstaver, rimanalogi og forlyde, fx ved at finde ord der rimer og ændre forlyden for at danne nye rimord. Den legende tilgang gør det sjovt at opdage mønstre og fremmer både motivation og indlæring.
På den kreative station arbejder børnene praktisk og finmotorisk med rim, fx ved at tegne, klippe eller bygge ord, som deler samme rimdel, og derefter eksperimentere med forskellige begyndelseslyde. Her får de samtidig et tidligt indblik i fonemsammensætningen, som giver forståelse for, hvordan lyde kan sættes sammen til ord.
I skrivestationen øver eleverne at skrive rimord og skifte forlyde for at styrke forbindelsen mellem lyd og bogstav. Det giver dem en spirende forståelse for lydsyntese, fordi de oplever, hvordan ét enkelt bogstav kan ændre et helt ords betydning, og hjælper dem videre i processen mod at læse og skrive flere bogstavlyde i rækkefølge.


November måneds læsetema til 1. klasse: LÆS OG SKRIV KONSONANTKLYNGER
Når barnet har lært at sætte enkelte bogstavlyde sammen, er næste skridt at kunne fastholde flere konsonantlyde i rækkefølge – uden at springe lyde over eller bytte rundt på dem. Det kræver fonemopmærksomhed, arbejdshukommelse og artikulationsbevidsthed, og det er netop her, konsonantklynger stiller skærpede krav.
Konsonantklynger er ikke bare komplekse lydkombinationer og sproglige tungebrækkere – de er nøglen til at afkode en stor del af det danske skriftsprog. Mange almindelige ord i børns bøger og hverdagssprog starter eller slutter med klynger som bl-, tr-, sk-, gr-, kl-, sm-, -st og -nd. Hvis barnet ikke lærer at udtale og afkode disse korrekt, risikerer det at miste mening i læsningen, og både tempo og forståelse hæmmes.
Et ord som glas bliver let til las, og stol til sol, hvis én lyd overses. Derfor er det afgørende, at barnet kan analysere og udtale hele lydforbindelsen, uden at forsimple ordets struktur.
Når konsonantklynger mestres, bliver barnet i stand til at læse længere og mere komplekse ord – og tager dermed endnu et vigtigt skridt mod flydende og sikker læsning.
Materialerne ligger i rækkefølge efter læsetrin, opgavetype og sværhedsgrad. På denne måde kan du let finde udfordringer til alle dine elever, selv indenfor samme læsetema.

Læsetrin 26: LÆS OG SKRIV KONSONANTKLYNGER

Stationsundervisning i 1. klasse, november måned - Vi træner konsonantklynger
I november arbejder vi i stationsundervisningen med konsonantklynger som omdrejningspunkt. Når barnet har lært at sætte enkelte bogstavlyde sammen, er næste skridt at kunne fastholde flere konsonantlyde i rækkefølge — uden at springe lyde over eller bytte rundt på dem.
På ordstationen og læsestationen trænes derfor analysere og udtale af hele lydforbindelser, så barnet kan afkode og gengive klynger korrekt både i starten og slutningen af ord.
I spilstationen eksperimenterer eleverne med konsonantklynger gennem lege, brætspil og samarbejdsøvelser, som styrker deres fonemopmærksomhed, arbejdshukommelse og artikulationsbevidsthed.
I skrivestationen arbejdes målrettet med at skrive og forme konsonantklynger, så barnet opbygger sikkerhed i at anvende disse komplekse lydstrukturer i egne ord og sætninger. Det styrker både stavning og læseberedskab.
Når konsonantklynger mestres, kan barnet læse og skrive længere og mere avancerede ord — endnu et vigtigt skridt mod flydende og sikker læsning.

Lav årets bedste investering i dine elevers læseudvikling!
Pris pr. skole kr. 3.995,- (kr. 3.196,- ex. moms) årligt
Som årsabonnent hos Forlaget Kluddermor får du følgende fordele:
📚 FRI adgang til 600+ PDFlæringsmaterialer inkl. over 4000 kopisider.
⏰ Frigørelse af forberedelsestid: Med vores årsabonnement behøver du ikke længere bruge timer på at skabe gode undervisningsmaterialer helt fra bunden. Alt er omhyggeligt udarbejdet og klar til download.
🌈 Månedens materialer: Vores månedsside giver dig hver måned adgang til fri download af spændende månedsmaterialer, kopimapper og månedsaktuelle idéer, der kan give din undervisning et friskt pust.
🧒 Individuel tilpasning: Du kan tilpasse vores materialer til hver af dine 6-8 årige elevers individuelle behov og kognitive niveau, og dermed skabe en differentieret undervisning, der tilgodeser hver enkelt elev.
💵 25% rabat på fysiske bøger, praktisk tilbehør og hæfter
📚 Først til mølle: Som årsabonnent får du adgang til Kluddermors nyeste materialer før alle andre.

Besøg også Kluddermors Læseslange
Vidste du, at ”Læseslangen” er en oversigt over hele Forlaget Kluddermors Læseprogram, som består af over 500 PDF-materialer fordelt på 30 læseudviklende trin?
Hvert trin bygger videre på den viden barnet allerede har tilegnet sig fra tidligere trin. Ved på denne måde at dele læseindlæringen op i trin, springer eleven ikke vigtige områder over.
Dermed opbygges et solidt læsefundament og et funktionelt bogstavkendskab, som danner grundlag for hele elevens videre læsetræning.
Materialerne har en langsomt stigende progression og hjælper eleven med at gå i dybden med én ting ad gangen.






















