top of page
Op
Fonemfabrikken 1-5

Fonemfabrikken 1-5

199,00krPris

Her får du Fonemfabrikken 1-5 i fysiske hæfter. 

 

Forlaget Kluddermors populære serie Fonemfabrikken har fokus på den allerførste læsning. Fonemfabrikken består af fem hæfter, der er struktureret i overensstemmelse med Linnea Ehris fire læsefaser:

  • Den præalfabetiske fase, Læsetrin 1-7
  • Den delvist alfabetiske fase, Læsetrin 8-9
  • Den fuldt alfabetiske fase del I, Læsetrin 10-18
  • Den fuldt alfabetiske fase del II, Læsetrin 19-22
  • Den konsoliderende alfabetiske fase, Læsetrin 23-30

 

Fonemfabrikken er skabt med stor vægt på enkelhed, tydelighed og visuel ro. Hæfterne har et overskueligt layout, store letgenkendelige bogstaver, god afstand mellem elementerne og en ren sideopbygning uden forstyrrende støj.
Det gør dem særligt velegnede til børn, som er let afledelige, har svært ved at fastholde opmærksomheden, kæmper med finmotorikken eller har brug for klare og genkendelige rammer for at forstå en opgave.
Hvert hæfte fokuserer på én specifik læsefase, for at skabe en sammenhængende progression gennem læseudviklingen. Derudover vil hvert hæfte integrere udvalgte læsetrin fra Kluddermors Læseslange.

 

Fonemfabrikken 1, Den præalfabetiske fase, Læsetrin 1-7:

I denne fase befinder barnet sig i de tidligste stadier af læseudviklingen, hvor det grundlæggende kendskab til bogstaver og deres lyde endnu ikke er etableret. I hæftet arbejder barnet med at udvikle sproglig opmærksomhed, rimforståelse, opdele sammensatte ord, klappe stavelser og lege med fonemlydene uden tilknyttede bogstaver.

 

Fonemfabrikken 2, Den delvist alfabetiske fase, Læsetrin 8-9:

Barnet skal her danne en forståelse for forbindelsen mellem bogstaver og deres lyde. Barnet præsenteres først for vokalerne, deres navn, lyd og anvendelse. Dernæst gennemgås konsonanterne, som er opdelt i fire undergrupper: læbelydene, fortungelydene, bagtunge– og halslydene og en gruppe af mindre
anvendte konsonanter.

 

Fonemfabrikken 3, Den fuldt alfabetiske fase del I, Læsetrin 10-12 og 14-18: 

Barnet skal i dette hæfte begynde at afkode, læse og skrive små lydrette ord på to bogstaver. Her skal barnet blive fortrolig med lydanalysen og lydsyntesen af ord på to bogstaver, samt danne forståelse for fonemmanipulation. Barnet skal ligeledes lære at adskille og sammensætte ord i onset og rime, samt forsøge sig med at identificere ordenes forlyd og udlyd.

 

Fonemfabrikken 4, Den fuldt alfabetiske fase del II, Læsetrin 11-15 og 19-22:

Barnet har nu en omfattende viden om bogstav-lyd-forbindelser og skal i dette hæfte begynde at afkode, læse og skrive små ord på tre bogstaver. Her skal barnet blive fortrolig med lydanalysen og lydsyntesen af ord på tre bogstaver, samt danne forståelse for fonemmanipulation. Barnet skal ligeledes forsøge sig med at identificere ordenes forlyd, udlyd og indlyd.

 

Fonemfabrikken 5, Den konsoliderende alfabetiske fase, Læsetrin 23-30:

Barnet skal her arbejde med ord på fire bogstaver, konsonantklynger, flerstavelsesord, vokalforveksling samt de 120 ord. Automatiseret afkodning tager form, hvilket letter læsning af mere komplekse ord og sætninger. Barnet er nu klar til at træne flydende refleksiv læsning.

 

Materialet henvender sig til elever i 0. og 1. klasse, samt specialundervisningen, og er velegnet både til klasseundervisning og som selvstændigt arbejde i skolen eller i fritiden.

 

Billederne i materialerne er alle "royalty free” fra henholdvis: https://openclipart.org/, https://pixabay.com/ og https://www.freepik.com/graphicsrf

 

Ønsker du at kopiere hæfterne selv, så gå til Fonemfabrikken 1-5 i PDFudgave.

 

Al kopiering, analogt og digitalt, af dette materiale eller dele deraf er tilladt i henhold til undervisningsinstitutionens aftale med Tekst & Node. Kopiering, der går ud over begrænsningsreglerne i aftalen med Tekst & Node, kan alene finde sted efter forudgående aftale med Forlaget Kluddermor.

0/500

“Tell me and I forget, teach me and I may remember, involve me and I learn.”

Illustrationer og billeder anvendt på denne hjemmeside, og i Forlaget Kluddermors materialer i øvrigt, er enten skabt af forfatter Liselotte Ring Kryger/Forlaget Kluddermor (herunder AI-genererede illustrationer via OpenAI/DALL·E) eller anvendt i henhold til gældende billedlicenser fra lovlige billeddatabaser som Pixabay, Freepik og Shutterstock. Der er ingen eksterne illustratorer eller billedkunstnere, som skal vederlægges, i forbindelse med brugen af disse billeder.


Al kopiering, analogt og digitalt, af Forlaget Kluddermors materialer eller dele deraf er tilladt i henhold til undervisningsinstitutionens aftale med Tekst & Node.
Kopiering, der går ud over begrænsningsreglerne i aftalen med Tekst & Node, kan alene finde sted efter forudgående aftale med Forlaget Kluddermor.

  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest
  • YouTube

©2020 by Forlaget Kluddermor. Proudly created with Wix.com

Forlaget Kluddermor

Hannevej 16
3060 Espergærde

forlagetkluddermor@gmail.com

Tlf. 20915627

CVR 42724505

bottom of page