top of page
Fonemfabrikken 3 i PDF-udgave

Fonemfabrikken 3 i PDF-udgave

kr 79,00Pris

Her får du Fonemfabrikken 3 i PDF-udgave. Med denne fil kan du kopiere lige så mange hæfter du vil, til dine egne elever.

 

Dette materiale er en del af Forlaget Kluddermors nye serie Fonemfabrikken, som har fokus på den allerførste læsning. Fonemfabrikken består af fem hæfter, der er struktureret i overensstemmelse med Linnea Ehris fire læsefaser. Hvert hæfte fokuserer på én specifik fase, for at skabe en sammenhængende progression gennem læseudviklingen. Derudover vil hvert hæfte integrere udvalgte læsetrin fra Kluddermors Læseslange.

 

Dette hæfte, Fonemfabrikken 3, Den fuldt alfabetiske fase del I, Læsetrin 10-12 og 14-18: Barnet skal i dette hæfte begynde at afkode, læse og skrive små lydrette ord på to bogstaver. Her skal barnet blive fortrolig med lydanalysen og lydsyntesen af ord på to bogstaver, samt danne forståelse for fonemmanipulation. Barnet skal ligeledes lære at adskille og sammensætte ord i onset og rime, samt forsøge sig med at identificere ordenes forlyd og udlyd.

 

Hver hæfte købes separat. De andre hæfter i serien har følgende indhold:

 

Fonemfabrikken 1, Den præalfabetiske fase, Læsetrin 1-7:

I denne fase befinder barnet sig i de tidligste stadier af læseudviklingen, hvor det grundlæggende kendskab til bogstaver og deres lyde endnu ikke er etableret. I hæftet arbejder barnet med at udvikle sproglig opmærksomhed, rimforståelse, opdele sammensatte ord, klappe stavelser og lege med fonemlydene uden tilknyttede bogstaver.

 

Fonemfabrikken 2, Den delvist alfabetiske fase, Læsetrin 8-9:

Barnet skal her danne en forståelse for forbindelsen mellem bogstaver og deres lyde. Barnet præsenteres først for vokalerne, deres navn, lyd og anvendelse. Dernæst gennemgås konsonanterne, som er opdelt i fire undergrupper: læbelydene, fortungelydene, bagtunge– og halslydene og en gruppe af mindre
anvendte konsonanter.

 

Fonemfabrikken 4, Den fuldt alfabetiske fase del II, Læsetrin 11-15 og 19-22:

Barnet har nu en omfattende viden om bogstav-lyd-forbindelser og skal i dette hæfte begynde at afkode, læse og skrive små ord på tre bogstaver. Her skal barnet blive fortrolig med lydanalysen og lydsyntesen af ord på tre bogstaver, samt danne forståelse for fonemmanipulation. Barnet skal ligeledes forsøge sig med at identificere ordenes forlyd, udlyd og indlyd.

 

Fonemfabrikken 5, Den konsoliderende alfabetiske fase, Læsetrin 23-30:

Barnet skal her arbejde med ord på fire bogstaver, konsonantklynger, flerstavelsesord, vokalforveksling samt de 120 ord. Automatiseret afkodning tager form, hvilket letter læsning af mere komplekse ord og sætninger. Barnet er nu klar til at træne flydende refleksiv læsning.

 

Materialet henvender sig til elever i 0. og 1. klasse, samt specialundervisningen, og er velegnet både til klasseundervisning og som selvstændigt arbejde i skolen eller i fritiden.

Du downloader og kopierer selv. 

 

Billederne i materialerne er alle "royalty free” fra henholdvis: https://openclipart.org/, https://pixabay.com/ og https://www.freepik.com/graphicsrf

 

Al kopiering, analogt og digitalt, af dette materiale eller dele deraf er tilladt i henhold til undervisningsinstitutionens aftale med Copydan Tekst & Node. Kopiering, der går ud over begrænsningsreglerne i aftalen med Copydan Tekst & Node, kan alene finde sted efter forudgående aftale med Forlaget Kluddermor.

 

Fonemfabrikken fås også som fysiske hæfter lige HER

 

Er du årsabonnent går du til fri download HER

bottom of page