Kluddermors Rebusklemmer VIII
I ”Kluddermors Rebusklemmer VIII” arbejdes med ord, som ændrer betydning, når der sættes en konsonantklynge foran. Elever, som har brug for at øve fonemtilsætning og fonemudskilning og lege med sproglydene, kan vha. dette materiale få indblik i de enkelte lydes betydning for ordet. Denne forståelse for lydenes rolle er et essentielt punkt, når der arbejdes med den fonologiske opmærksomhed.
“Kluddermors Rebusklemmer VIII” er en del af en serie på otte materialer.
Materialet tilhører trin 26 i Læseslangen og indeholder 18 klemmeopgaver.
Målgruppe
Materialet henvender sig til elever i 0. og 1. klasse, elever i specialundervisningen og dansk som andetsprog, som arbejder med det første kendskab til konsonantklynger. Det er velegnet til selvstændigt arbejde eller mindre elevgrupper med behov for ekstra støtte.
Anvendelse
Print ud, laminér og klip de 18 rebusopgaver ud. Køb en række tøjklemmer og du er i gang. Lad eleverne arbejde selvstændigt eller to og to. Når opgaverne er færdige kan eleverne evt. bytte og tjekke hinandens svar. På denne måde sker der fornyet læring.
Billederne i materialerne er alle "royalty free” fra henholdvis: https://openclipart.org/, https://pixabay.com/ og https://www.freepik.com/graphicsrf
Al kopiering, analogt og digitalt, af dette materiale eller dele deraf er tilladt i henhold til undervisningsinstitutionens aftale med Copydan Tekst & Node. Kopiering, der går ud over begrænsningsreglerne i aftalen med Copydan Tekst & Node, kan alene finde sted efter forudgående aftale med Forlaget Kluddermor.
Materialet findes også i følgende pakker: