Tidlig indsats er ikke bare ekstra timer, det handler om struktur
- Liselotte Ring Kryger
- for 5 timer siden
- 3 min læsning
Debatten om tidlig læseindsats fylder meget. Skal man sætte ind tidligere? Mere intensivt? Flere små hold? Og kan man overhovedet afhjælpe ordblindhed?
Men midt i diskussionen mangler ofte et afgørende perspektiv. Tidlig indsats er ikke bare et kursus, en test eller et ekstra hold. Det er en struktur. Læseudvikling sker ikke gennem enkeltstående aktiviteter. Den opstår gennem progression, rækkefølge, gentagelser og stilladsering. Små skridt, der lægges oven på hinanden med præcision over tid.
Når denne struktur mangler, ser man de samme mønstre igen og igen i praksis:
– Gode intentioner
– Sene opdagelser
– It-kompensation i stedet for læseudvikling
– Lærere, der gør deres bedste uden fælles retning
Mange lærere oplever en stille frustration. De gør enormt meget rigtigt. De arbejder med spil, rim, bogstaver, små bøger og skriveopgaver. Men uden en tydelig rækkefølge og kobling mellem delene bliver effekten ujævn. Nogle børn flyver afsted. Andre står stille. Og det er svært at se hvorfor.
Vi taler ofte om behovet for intensiv undervisning. Men intensitet virker kun, når progression, gentagelse og materialer er designet til det. Hvis indholdet er det samme som før, bare oftere, sker der meget lidt. Effekten opstår først, når undervisningen tager udgangspunkt i det konkrete læsetrin, barnet befinder sig på, og der arbejdes systematisk videre herfra med målrettede gentagelser, indtil færdighederne er automatiserede og barnet er klar til næste trin i læseudviklingen.
Intensiv undervisning er derfor ikke et organisatorisk greb. Det er et didaktisk design.
Små hold og ekstra læsning – ja, men på rette måde
Små hold og ekstra læsetræning kan være noget af det mest effektive, vi gør i skolen. Især for børn i risiko. Men små hold virker ikke i sig selv. Effekten opstår først, når indholdet er målrettet og bygget op efter en tydelig progression.
Hvis den ekstra tid bruges på “mere af det samme” som i klasseundervisningen, flytter det ofte mindre, end man håber. Små hold virker bedst, når de bruges til:
– At arbejde præcist med det læsetrin barnet er kommet til
– At gentage med høj kvalitet og tydelig feedback
– At koble lyd, bogstav, læsning og skrivning tæt
– At sikre progression, uden at springe vigtige trin over
Så bliver de små hold ikke bare flere timer. Så bliver de en koncentreret didaktisk indsats.
Organisering er ikke i sig selv en metode. Indholdet er metoden.
Ordblindhed, funktion og timing
Ordblindhed er i høj grad arveligt betinget. Men graden af mestring, altså om man ender som sikker læser, usikker læser eller funktionel ikke-læser, påvirkes i høj grad af undervisning, timing og mængden af målrettet træning.
Når børn i risiko får: – Tydelig bogstav-lyd-kobling
– Massiv fonologisk træning
– Gentagelser nok til automatisering
– Små tekster, de faktisk kan læse
– Skrivning koblet direkte til læsning
… så sker der noget markant. De knækker ikke nødvendigvis koden lige så let som andre, men de bliver læsere. De kan arbejde med tekst. Tilegne sig viden. Følge med.
Og det er forskellen på at have en vanskelighed – og at blive marginaliseret.
Når viden bliver personbåret
Et andet grundlæggende problem opstår, når læseundervisningen afhænger af enkeltpersoner. Den dygtige lærer, pædagog eller læsevejleder kan løfte meget. Men systemet kan ikke kopiere det. Så viden bliver personbåret i stedet for praksisbåren.
Personbåret viden forsvinder, når personen skifter klasse, går på barsel eller stopper. Praksisbåret viden bliver i organisationen. Den kan læres, deles og gentages.
Når progressionen bliver tydelig, flytter fokus sig fra “den gode lærer” til “den gode praksis”. Ikke for at gøre læreren mindre vigtig, slet ikke, men for at sikre, at børn ikke er afhængige af at havne hos denne ene bestemte lærer for at få en stærk læsestart.
Den røde tråd i arbejdet med børn i læsevanskeligheder
Tidlig indsats virker kun, når den er systematisk. Systematik kræver en didaktisk progression. Didaktisk progression kræver konkrete materialer og tydelig struktur.
Når den røde tråd bliver synlig, ændrer indsatsen for børn i læsevanskeligheder karakter. Den bliver mindre afhængig af enkeltpersoner og mere bæredygtig som praksis. Den kan deles, gentages og forfines. Og vigtigst, den gør det muligt at sætte ind præcist dér, hvor barnet har brug for støtte i sin læseudvikling.
Målet er ikke at fjerne vanskelighederne, men at sikre, at barnet får de nødvendige byggesten, en tydelig retning og en sammenhængende progression i undervisningen, for at kunne arbejde målrettet med tekst og udvikle funktionel læsning.
Tidlig indsats i forhold til børn med læsevanskeligheder er derfor ikke bare et ekstra tiltag ved siden af undervisningen. Det er en struktureret, målrettet og vedholdende progression, hvor undervisningen tager afsæt i barnets aktuelle læsetrin og arbejder systematisk videre derfra. Det er en struktur – ikke en aktivitet.