Fra snak til handling – sådan gør du sprogets lyde konkrete for dine elever

Hvordan træner man egentlig sproglig opmærksomhed med sine elever? For vi gør jo allerede virkelig meget af det rigtige. Vi taler med børnene. Vi læser for dem. Vi synger med dem. Og det er alt sammen rigtig vigtigt.

Men alligevel sidder mange med en følelse af, at det ikke helt rykker. At nogle børn ikke rigtig får fat i sprogets lyde. At det hele bliver lidt… uhåndgribeligt. Og det er faktisk ikke så mærkeligt.

Når sproget bliver for hurtigt

Sproglig opmærksomhed handler i høj grad om noget, vi ikke kan se, nemlig lyde. Og når vi kun arbejder med sprog gennem tale, så sker der ofte det, at vi helt ubevidst kommer til at give rigtig mange informationer meget hurtigt.

Ord. Forklaringer. Spørgsmål.

Det hele kommer i en lind strøm, og for nogle børn bliver det simpelthen for meget. De kan ikke nå at fastholde det, vi siger. Ikke fordi de ikke vil, men fordi tempoet er for højt, og fordi det hele foregår inde i hovedet uden noget at hænge det op på.

Kan der blive for meget snak?

Ja. Det kan der faktisk godt. Og det kan være en svær erkendelse, for vi vil jo så gerne hjælpe vores elever ved at forklare, gentage og støtte med ord.

Men nogle børn har brug for noget andet.

De har brug for ro. De har brug for tid. Og de har brug for noget konkret.

Noget de kan se. Noget de kan røre ved. Noget de kan arbejde med igen og igen.

Lyde forsvinder – men det gør materialer ikke

Lyde kan ikke ses. De kan ikke holdes. De forsvinder i det øjeblik, de er sagt.

Og det er netop derfor, det bliver så svært for nogle børn.

Børn lærer ikke lyde ved kun at høre dem – de lærer dem ved at arbejde med dem.

Når vi giver barnet noget konkret – et kort, en brik, en klemme eller et spil – så giver vi barnet noget at hægte lydene op på. Noget der bliver hængende. Noget de kan vende tilbage til igen og igen. Noget de kan arbejde med i deres eget tempo.

Når lyde bliver noget, barnet kan se og røre ved, så begynder sproget for alvor at udvikle sig.

Hvad med barnets eget sprog?

Mange tænker: “Hvis vi taler lidt mindre… træner vi så stadig barnets sprog?”

Ja. Det gør vi faktisk – og ofte endnu bedre. For når barnet får noget konkret mellem hænderne, så sker der noget vigtigt.

Det får tid. Det får ro. Og det får noget at tage udgangspunkt i.

Og så begynder sproget at komme. Barnet kan pege, vælge, gentage, fastholde og prøve sig frem. Det bliver ikke længere kun en lytteopgave – det bliver en aktiv sprogopgave.

Det er ofte, når vi fjerner lidt af snakken – at barnets egen stemme får plads.

En rød tråd i arbejdet med sproget

Uanset om vi arbejder med sproglig eller fonologisk opmærksomhed, så handler det om det samme:

At gøre det usynlige – nemlig sprogets lyde – synlige og håndgribelige for barnet.

Hos Forlaget Kluddermor har vi udviklet 12 sprogcirkler, som deler sproget op i små, overskuelige områder, så barnet kan arbejde med én ting ad gangen, i ro og med gentagelser. Gennem arbejdet med materialerne møder barnet centrale sprogområder som ordforråd, overbegreber, forholdsord og rimord.

På denne måde skabes et trygt og solidt fundament for barnets videre sprog- og læseudvikling.

Her kan du dykke ned i Kluddermors Sprogcirkler og arbejdet med sproglig opmærksomhed.