Fagligt løft(e) for 900 mio. kroner?
Regeringen vil afsætte 900 millioner kroner til folkeskolen i 2027. Det er en glædelig nyhed! Men flere penge gør det ikke alene. Hvis alle børn skal have mulighed for at lykkes med dansk og matematik, skal investeringerne også kunne mærkes helt ude i klasselokalerne, dér, hvor lærerne hver dag møder børn med vidt forskellige faglige forudsætninger.

Undervisningsministeriet har netop offentliggjort regeringens planer om et markant fagligt løft af folkeskolen. I finanslovsforslaget for 2027 lægges der op til at afsætte samlet 900 millioner kroner til området. En del af midlerne skal målrettes de 100 folkeskoler, hvor eleverne har de største faglige udfordringer i dansk og matematik. Samtidig ønsker regeringen at styrke folkeskolen mere generelt.
Som tidligere speciallærer med 25 års erfaring glæder jeg mig over regeringens ambitioner, det gør jeg virkelig! Men jeg håber også, at en del af investeringerne kommer til at handle om noget meget konkret: At give lærerne bedre muligheder for at møde eleverne præcis dér, hvor de er i deres faglige udvikling.
Børn lærer ikke det samme på samme tid
Gennem hele mit arbejdsliv som speciallærer har jeg igen og igen oplevet, hvor forskelligt børn udvikler sig fagligt. Nogle lærer hurtigt bogstavernes lyde og begynder næsten af sig selv at sætte dem sammen til ord. Andre har brug for mange gentagelser, konkrete materialer og ekstra tid til at forstå sammenhængen mellem bogstaver og lyde.
Det samme gælder i matematik. Hvor nogle børn hurtigt udvikler en sikker talforståelse, har andre brug for at arbejde mere grundigt med antal, tælling, sortering og konkrete mængder, før de får en sikker forståelse af de næste matematiske begreber.
Det betyder ikke, at de ikke kan lære det. Men det betyder, at undervisningen skal kunne tilpasses deres aktuelle niveau.
For hvordan hjælper vi bedst et barn, der endnu ikke kan høre den første lyd i et ord, hvis resten af klassen allerede arbejder med sætningslæsning? Og hvordan hjælper vi et barn med at forstå addition, hvis barnet endnu ikke sikkert kan forbinde tal med antal?
Det er netop den slags udfordringer, jeg gennem årene har arbejdet med at finde løsninger på.
En faglig indsats skal begynde med fundamentet
Når vi taler om at løfte det faglige niveau i dansk, kommer samtalen ofte til at handle om læsetest, læsehastighed og elever, der ikke lever op til de forventede mål.
Men fundamentet for en god læseudvikling bliver lagt længe før, barnet læser sine første ord. Det begynder med den sproglige opmærksomhed, hvor barnet gennem samtaler, fortællinger, leg og konkrete aktiviteter udvikler sin forståelse af sproget og dets opbygning.
En vigtig del er ligeledes den fonologiske opmærksomhed, hvor barnet bliver opmærksomt på sprogets lydlige struktur. Det kan være gennem rim, stavelser og ordlege, men også ved at lære at høre, adskille og sætte de enkelte lyde i ordene sammen. For eksempel at sol begynder med lyden /s/, eller at lydene /s/ – /o/ – /l/ tilsammen danner ordet sol.
Når barnet samtidig lærer bogstavernes lyde at kende og forbinder dem med talesprogets lyde, opbygges nogle af de vigtigste forudsætninger for den første selvstændige læsning.
Det er derfor afgørende, at den tidlige læseundervisning giver plads til både sproglig udvikling, fonologisk opmærksomhed og systematisk arbejde med bogstaver og lyde.
Og netop derfor er det så vigtigt, at børn, der oplever læsevanskeligheder, får mulighed for at vende tilbage og arbejde målrettet med de grundlæggende færdigheder, der endnu ikke er tilstrækkeligt sikre.
For hvis fundamentet ikke er sikkert, hjælper det sjældent blot at bygge flere etager ovenpå.
100 skoler får særlig opmærksomhed – men behovet findes på alle skoler
Regeringens forslag lægger op til en særlig indsats på de 100 folkeskoler, hvor de faglige udfordringer i dansk og matematik er størst. Men børn, der har svært ved at lære at læse eller regne, findes naturligvis på alle landets skoler.
Derfor håber jeg, at investeringerne også kommer til at styrke mulighederne for tidlig indsats og differentieret undervisning mere generelt. Jo tidligere læreren bliver opmærksom på et barn, der har brug for ekstra støtte, desto tidligere kan undervisningen tilpasses barnets behov.
Men en tidlig indsats handler ikke kun om at opdage vanskeligheder. Den handler også om at have tid, viden og relevante materialer til rent faktisk at gøre noget ved dem.
Og her er det vigtigt at huske, at børns faglige udvikling sjældent sker i lige store spring.
Nogle børn har brug for at møde den samme færdighed mange gange og på forskellige måder, før den bliver sikker. Andre er hurtigt klar til nye udfordringer.
Der skal være plads til begge dele.
Lærerne har brug for tid og materialer, der er klar til brug
Et fagligt løft kræver dygtige lærere, men også gode rammer omkring undervisningen.
For differentiering tager tid. Det kræver fagligt overblik, planlægning og adgang til materialer på forskellige niveauer. I den samme klasse kan nogle elever stadig arbejde med de grundlæggende bogstavlyde, mens andre allerede er klar til selvstændig læsning af små bøger.
Og når elevernes behov er så forskellige, stiller det store krav til de materialer, læreren har til rådighed. Det er ikke altid nok at have én type opgaver til hele klassen. Der skal være mulighed for at vælge, tilpasse og variere undervisningen, uden at al forberedelsestiden går med at fremstille nye materialer.
Netop denne problematik har været en væsentlig drivkraft bag udviklingen af Forlaget Kluddermors undervisningsmaterialer. Gennem årene er det blevet til mere end 600 forskellige PDF-materialer til blandt andet sprogudvikling, læsning, skrivning og matematik.
Fælles for materialerne er ønsket om at gøre det lettere at møde børnene på deres aktuelle faglige niveau. Nogle egner sig til selvstændigt arbejde, andre til samarbejde, mindre grupper eller målrettet støtte i specialundervisningen og undervisningen i dansk som andetsprog.
På denne måde får læreren flere muligheder for at tilrettelægge en varieret og differentieret undervisning, samtidig med at en større del af forberedelsestiden kan bruges på at planlægge undervisningen og følge elevernes faglige udvikling.
For selv de bedste undervisningsmaterialer kan ikke erstatte den dygtige lærer. Men de kan gøre det lidt lettere at være netop dét, også i en travl skolehverdag.
Min forhåbning for folkeskolen
Jeg håber, at regeringens investeringer kommer til at gøre en reel forskel for både elever og lærere. At flere børn får mulighed for at opleve den glæde, det er pludselig at kunne læse sit første ord helt selv.
At flere børn får en sikker forståelse af tal og matematiske sammenhænge.
Og at flere lærere får den tid, de ressourcer og de undervisningsmaterialer, de har brug for til at skabe en undervisning, hvor alle børn får mulighed for at udvikle sig fagligt.
For et fagligt løft handler ikke kun om bedre resultater ved afgangsprøverne. Det handler også om alle de små fremskridt, der sker længe inden.
Når et barn for første gang kan høre, at sol begynder med /s/. Når bogstavernes lyde pludselig bliver til et ord. Eller når barnet opdager, at tre og to tilsammen giver fem – ikke bare på papiret, men også med fem små klodser foran sig.
Det er netop i de øjeblikke, fundamentet for den videre læring bliver skabt.
Og det er dér, jeg håber, en stor del af folkeskolens faglige løft kommer til at begynde.
Liselotte Ring Kryger Speciallærer, forfatter og indehaver af Forlaget Kluddermor
Vil du vide mere om Kluddermors undervisningsmaterialer?
Hos Forlaget Kluddermor finder du et stort udvalg af materialer til børnehaveklassen, indskolingen, specialundervisningen og dansk som andetsprog.
Materialerne er udviklet med fokus på tydelig progression, differentiering og overskuelige læringsskridt, så læreren nemmere kan møde barnet på dets aktuelle faglige niveau.
Læs mere om Kluddermors Læseslange og de 30 læsetrin, se mulighederne med Kluddermors Årsabonnement, eller gå på opdagelse i Forlaget Kluddermors SHOP.
Kilder og faglig baggrund







Kommentarer