
Kluddermors LÆSEplan til børnehaveklassen måned for måned
For at gøre det endnu lettere for dig at finde de helt rigtige materialer til dine elever, har vi lavet en LÆSEplan med et læsetema for hver måned.
Temaerne tager afsæt i Læseslangen og dækker relevante læsetrin, så du nemt kan matche materialerne til det niveau, dine elever befinder sig på, uanset om de er helt nye førlæsere eller godt på vej mod sikker læsning. Til hver måned har vi samlet et udvalg af kopimapper, lamineringsmaterialer, spil, bøger, klemmeopgaver, interaktive materialer og meget mere, som passer til læsetemaet. Dette giver dig en tydelig rød tråd, sparer forberedelsestid og gør det nemt både at differentiere og følge LÆSEplanen. På denne måde får du og dine elever et overskueligt og sammenhængende afsæt for arbejdet med læsning og skrivning – måned for måned, trin for trin.
Arbejdet med Læseslangen er en igangværende og dynamisk process, hvor nye idéer og materialer hele tiden udvikles og tager form. Har du spørgsmål, forslag, ris eller ros, er du meget velkommen til at kontakte Forlaget Kluddermor på forlagetkluddermor@gmail.com. Vi værdsætter din henvendelse og glæder os til at høre fra dig.

Kluddermors LÆSEplan strækker sig fra august i 0. klasse til juni i 1. klasse (med mulighed for fortsættelse ind i 2. klasse). Planen giver dig et konkret og struktureret overblik over, hvordan du kan understøtte dine elevers læseudvikling trin for trin – uanset om du arbejder i børnehaveklassen, i 1. klasse, på specialskolen eller med DSA-undervisning. LÆSEplanen følger barnets naturlige progression og bygger på Kluddermors 30 læsetrin, der guider barnet fra førlæser til flydende refleksiv læser.
Hvert månedligt afsnit indeholder forslag til materialer, aktiviteter og fokusområder, som passer til netop dét sted, de fleste elever befinder sig på i den pågældende måned. Samtidig giver planen rig mulighed for differentiering: Du får idéer og materialer, der kan bruges til både de elever, som har brug for ekstra støtte og dem, der har brug for lidt mere udfordring. Ved at følge LÆSEplanen får du hjælp til at skabe struktur og sammenhæng i læseundervisningen, samtidig med at du sikrer, at alle dine elever bliver mødt lige dér, hvor de er – og får de rette redskaber til at tage næste skridt. (Læsetrin 12–13, udlyd og indlyd optræder ikke som selvstændige temaer i denne LÆSEplan – det er et bevidst valg. Udlyd og indlyd behandles i stedet som en naturlig del af arbejdet med ord på tre bogstaver, trin 19–20).
Ønsker du at finde materialerne til de forskellige læsetrin, så tryk på det ønskede læsetrin i skemaet - eller på Læseslangen for et samlet overblik.
Forlaget Kluddermors materialer egner sig særlig godt til mellemformer som stationsundervisning og værkstedsarbejde pga. de mange differentieringsmuligheder og den intuitive opbygning, der gør det let for eleverne at arbejde selvstændigt eller i minder grupper. Mange af materialerne er ligeledes bæredygtige lamineringsmaterialer, som kan bruges igen og igen. Til hver måned finder du fire stationer, som understøtter det læsetema, vi anbefaler i denne pågældende måned. Tryk på hver enkelt station for at se de tilknyttede materialer. A4-plakaterne til de enkelte stationer kan downloades gratis i shoppen.

August måneds læsetema til børnehaveklassen: RIM OG SAMMENSATTE ORD
Rimøvelser spiller en central rolle i arbejdet med sproglig opmærksomhed – og for nogle børn kan det være en særlig udfordring. Rim kræver, at barnet lægger mærke til og sammenligner lydene i slutningen af ord, og netop derfor er arbejdet med enderim et godt sted at starte. Rim skaber en lydlig genkendelse, som styrker barnets evne til at lege med sprog og få øje på mønstre i sprogets opbygning.
Barnet trænes samtidig i at opdele ord i mindre betydningsenheder og i at danne sammensatte ord. Når barnet for eksempel opdager, at ord som solhat og fodbold består af to dele, bevidstgøres det om sprogets opbygning og struktur. Det giver ikke blot en legende tilgang til sproget, men forebygger også fremtidige stavevanskeligheder, da barnet får et begyndende kendskab til segmentering af ord i mindre dele.
Ved at lytte til rim, selv forsøge at danne dem, og øve sig i at genkende rimord og sammensatte ord, opøver barnet vigtige færdigheder, der understøtter både senere læsning og skrivning. Brug gerne konkrete og legende aktiviteter som Rimvendespil, Pusleord, Kluddermors Ordkort, Lydkurserne med rimord og sammensatte ord, Klemmeopgaver og brætspil som kan spilles i fællesskab. På denne måde bliver arbejdet med rim og sammensatte ord ikke kun en øvelse i sproglig opmærksomhed, men også en sjov og engagerende oplevelse, hvor barnet får mulighed for at udforske sprogets lyde og opbygning i trygge og pædagogisk velfunderede rammer. Materialerne ligger i rækkefølge efter læsetrin, opgavetype og sværhedsgrad. På denne måde kan du let finde udfordringer til alle dine elever, selv indenfor samme læsetema.

Forlaget Kluddermors materialer egner sig særlig godt til stationsundervisning og værkstedsarbejde pga. de mange differentieringsmuligheder og den intuitive opbygning, der gør det let for barnet at arbejde selvstændigt. Mange af materialerne er ligeledes bæredygtige lamineringsmaterialer, som kan bruges igen og igen. NB! Tryk på hurtigvisning, hvis du vil undgå at gå direkte videre til shoppen.
Læsetrin 1-4: RIM OG SAMMENSATTE ORD
I august arbejder vi med rim som et centralt tema i stationsundervisningen. Rim styrker børns fonologiske opmærksomhed og giver dem mulighed for at lege med sprogets lyde og opbygning. Ved at lytte til og selv danne rim øver børnene sig i at genkende lydlige mønstre og segmentere ord i mindre enheder, hvilket danner et stærkt grundlag for senere læse- og stavefærdigheder.
På sprogstationen kan børnene lege med rim gennem samtale, lytteøvelser og små fortællinger. Bevægelsesstationen giver mulighed for at koble rim til fysiske aktiviteter, så børnene kan hoppe, løbe og bruge kroppen aktivt, mens de arbejder med sprogets rytme og klang. Den kreative station inviterer til at klippe, tegne og sortere rimord, så eleverne får en kreativ og skabende oplevelse. Spilstationen giver plads til samarbejde og refleksion, når børnene på en sjov måde afprøver rim og sproglige mønstre.
Ved at kombinere leg, bevægelse, kreativitet og spil bliver arbejdet med rim både engagerende og varieret. Det skaber glæde, styrker motivationen og giver eleverne mulighed for at udvikle sig i et trygt og inspirerende læringsmiljø.
Klik på de enkelte stationer herunder for at se de tilknyttede materialer. A4-plakaterne kan downloades gratis i shoppen.
Stationsundervisning i børnehaveklassen, august måned - Vi arbejder med rimord

September måneds læsetema til børnehaveklassen: KLAP STAVELSER OG LÆR VOKALERNE
Stavelsesklap og vokallyde hænger tæt sammen – og danner et vigtigt fundament for barnets læseudvikling. Når barnet lærer at klappe stavelser, bliver det opmærksom på sprogets rytme og opbygning. Ved at opdele ord i stavelser og klappe dem tydeligt, får barnet en konkret oplevelse af, at lange ord kan deles op i mindre dele. Dette styrker ikke kun sprogrytmen, men giver også det første kendskab til lydsegmentering – altså evnen til at høre, at ord består af mindre lyddele. Her opstår en naturlig kobling til vokalerne, idet hver stavelse indeholder én vokal. Når barnet lærer at klappe stavelser, får det dermed også mulighed for at få øje på, at hver stavelse rummer en vokallyd. Det betyder, at stavelsesklap og vokaltræning går hånd i hånd – og understøtter hinanden i arbejdet med den fonologiske opmærksomhed.
Barnet skal lære vokalernes lyde, deres navne og udseende – samt at kunne lydere sig frem til vokalen i et ord, i første omgang via forlydsbestemmelse.
Brug gerne materialer som Lydkurserne, Fonemskolen, Fonemfabrikken, Læringsløb, Pusleord og Klemmeopgaver. På denne måde bliver arbejdet med stavelsesdeling og vokaltræning både konkret, engagerende og velstruktureret – og en vigtig del af en læseundervisning, der styrker barnets fonologiske opmærksomhed og sproglige nysgerrighed. Det anbefales at arbejde både auditivt, kinestetisk og visuelt, så barnet får flest mulige sanseindtryk med.
Materialerne ligger i rækkefølge efter læsetrin, opgavetype og sværhedsgrad. På denne måde kan du let finde udfordringer til alle dine elever, selv indenfor samme læsetema.
.jpg)
Forlaget Kluddermors materialer egner sig særlig godt til stationsundervisning og værkstedsarbejde pga. de mange differentieringsmuligheder og den intuitive opbygning, der gør det let for barnet at arbejde selvstændigt. Mange af materialerne er ligeledes bæredygtige lamineringsmaterialer, som kan bruges igen og igen. NB! Tryk på hurtigvisning, hvis du vil undgå at gå direkte videre til shoppen.
Læsetrin 5-8: KLAP STAVELSER OG LÆR VOKALERNE
Stationsundervisning i børnehaveklassen, september måned - Vi klapper stavelser og lærer vokalerne
I septembers stationsundervisning arbejder vi målrettet med at styrke børnenes opmærksomhed på sprogets rytme og lyde gennem stavelsesklap og vokallyde. Når børnene klapper stavelser, får de en konkret fornemmelse af, hvordan ord kan opdeles i mindre dele, hvilket styrker både rytmesans og forståelsen af sprogets opbygning. De oplever samtidig, at hver stavelse indeholder en vokallyd, og at vokaler dermed spiller en central rolle i sproget.
På sprogstationen kan børnene lege med at lytte, klappe og tælle stavelser, hvilket fremmer deres rytmiske og lydlige bevidsthed. Bogstav/lyd-stationen giver mulighed for at arbejde med at skelne og identificere vokallyde og skabe sikkerhed i at genkende og udtale dem tydeligt.
Den kreative station inviterer til at forme, klippe og sortere sproglige elementer, så børnene får styrket deres fonologiske opmærksomhed gennem sanserne og finmotorikken. På spilstationen kan børnene eksperimentere med rytme og lyde gennem sjove og motiverende lege, der fastholder nysgerrigheden. Tilsammen skaber stationerne en varieret og engagerende ramme, der styrker børnenes fonologiske opmærksomhed og giver dem et solidt grundlag for videre læseudvikling.

Oktober måneds læsetema til børnehaveklassen: KONSONANTERNE OG DERES LYDE
Barnet skal nu lære konsonanternes lyde, navne og udseende – og kunne lydere sig frem til konsonanten i et ord, i første omgang gennem forlydsbestemmelse. Fokusér især på de 15 mest brugte konsonanter, så barnet møder de mest relevante lyde først.
Samtidig introduceres barnet til de forskellige konsonantfamilier: læbelyde, fortungelyde, bagtungelyde og halslyde. Ved at opdage forskelle og ligheder mellem lydene, opbygges en grundlæggende lydbevidsthed, som senere får betydning for både afkodning og stavning.
Giv barnet god tid og støtte til at skelne lydene fra hinanden gennem gentagelser, bevægelse, mundmotoriske øvelser og lege med lyd. Her kan også inddrages lydsyntese (se trin 15) – især hvor det falder naturligt i arbejdet med forståelsen af bogstaver som byggesten til ord.
Brug gerne materialer som Lydkurserne, Fonemskolen, Bogstavhjul, Læringsløb, Fonemfabrikken og Klemmeopgaver. Materialerne giver barnet mulighed for at lege sig ind i bogstavernes verden med både hænder, øjne og ører. Aktiviteterne er konkrete og intuitive, og hjælper med at styrke barnets fonologiske nysgerrighed og lyst til at knække læsekoden.
Materialerne ligger i rækkefølge efter læsetrin, opgavetype og sværhedsgrad. På denne måde kan du let finde udfordringer til alle dine elever, selv indenfor samme læsetema.

Forlaget Kluddermors materialer egner sig særlig godt til stationsundervisning og værkstedsarbejde pga. de mange differentieringsmuligheder og den intuitive opbygning, der gør det let for barnet at arbejde selvstændigt. Mange af materialerne er ligeledes bæredygtige lamineringsmaterialer, som kan bruges igen og igen. NB! Tryk på hurtigvisning, hvis du vil undgå at gå direkte videre til shoppen.
Læsetrin 9: KONSONANTERNE OG DERES LYDE
Stationsundervisning i børnehaveklassen, oktober måned - Vi træner konsonanterne og deres lyde
I oktober arbejder vi i stationsundervisningen videre med konsonanter som omdrejningspunkt. På bogstav/lyd-stationen er målet at skærpe børnenes opmærksomhed på konsonantlyde, så de kan identificere, skelne og navngive i lydene og forbinde dem til bogstaverne i begyndende forlydsbestemmelse. Her styrkes lydbevidstheden gennem gentagne og konkrete øvelser, der også introducerer konsonantfamilierne.
I spilstationen bliver børnene udfordret med legeprægede aktiviteter, som træner både konsonantlyde og begyndende lydsyntese. Ved at koble spil, bevægelse og samarbejde får eleverne mulighed for at øve sig på en sjov og motiverende måde, hvilket skaber større engagement og tryghed.
På den kreative station udforsker børnene konsonanter gennem klippe- og klistreopgaver, billedmatch og modellering. Her aktiveres sanser og finmotorik, så de sproglige færdigheder støttes gennem hands-on aktiviteter, der gør indlæringen konkret og nærværende.
I skrivestationen fortsætter arbejdet med bogstavernes form og lyd. Eleverne øver sig i at kunne skrive og forme konsonanter, så de langsomt opbygger sikkerhed i både håndskrift og bogstavkendskab, hvilket giver et solidt afsæt for senere stavning og læsning.

November måneds læsetema til børnehaveklassen: RIMANALOGI OG FORLYDE
I denne måned arbejder vi med rimanalogi og forlyde, som tilsammen giver barnet en intuitiv forståelse af, hvordan ord er bygget op. Når barnet møder ord som land, mand og tand, opdager det, at de rimer, og at endelsen er ens – men også at forlyden ændrer ordets betydning fuldstændigt - når der f.eks. sættes et m foran and og ordet mand opstår.
Rimanalogi giver samtidig en tryg og overskuelig introduktion til lydsyntesen. I stedet for at skulle bevare overblikket over flere ukendte lyde i arbejdshukommelsen, skal barnet blot huske én lyd (forlyden) og koble den på et kendt lydmønster som f.eks. -and. Det gør det lettere at fokusere på selve processen, nemlig at smelte lyde sammen til ord, eller nye ord.
Ved at undersøge lydmønstre og lege med variationer i forlyde udvikler barnet fonologisk opmærksomhed og får en spirende forståelse for lydanalyse og ordenes lydmæssige opbygning. Dette giver både selvtillid og lyst til at gå videre med lydsyntese af flere bogstavlyde i rækkefølge – næste skridt mod læsningen.
Materialerne ligger i rækkefølge efter læsetrin, opgavetype og sværhedsgrad. På denne måde kan du let finde udfordringer til alle dine elever, selv indenfor samme læsetema.

Forlaget Kluddermors materialer egner sig særlig godt til stationsundervisning og værkstedsarbejde pga. de mange differentieringsmuligheder og den intuitive opbygning, der gør det let for barnet at arbejde selvstændigt. Mange af materialerne er ligeledes bæredygtige lamineringsmaterialer, som kan bruges igen og igen. NB! Tryk på hurtigvisning, hvis du vil undgå at gå direkte videre til shoppen.
Læsetrin 10-11: RIMANALOGI OG FORLYDE
Stationsundervisning i børnehaveklassen, november måned - Vi træner rimanalogi og forlyde
I november arbejder vi i stationsundervisningen med rimanalogi og forlyde som omdrejningspunkt.
På bogstav/lyd-stationen øver børnene sig i at genkende rimdele og eksperimentere med at koble en ny forlyd på en velkendt rimdel, hvilket gør det muligt at danne mange nye ord hurtigt og sikkert. På denne måde får de en intuitiv oplevelse af, hvordan ord kan varieres og dannes ud fra faste lydmønstre, hvilket styrker deres fonologiske opmærksomhed.
I spilstationen eksperimenterer børnene med bogstaver, rimanalogi og forlyde, fx ved at finde ord der rimer og ændre forlyden for at danne nye rimord. Den legende tilgang gør det sjovt at opdage mønstre og fremmer både motivation og indlæring.
På den kreative station arbejder børnene praktisk og finmotorisk med rim, fx ved at tegne, klippe eller bygge ord, som deler samme rimdel, og derefter eksperimentere med forskellige begyndelseslyde. Her får de samtidig et tidligt indblik i fonemsammensætningen, som giver forståelse for, hvordan lyde kan sættes sammen til ord.
I skrivestationen øver eleverne at skrive rimord og skifte forlyde for at styrke forbindelsen mellem lyd og bogstav. Det giver dem en spirende forståelse for lydsyntese, fordi de oplever, hvordan ét enkelt bogstav kan ændre et helt ords betydning, og hjælper dem videre i processen mod at læse og skrive flere bogstavlyde i rækkefølge.

December måneds læsetema til børnehaveklassen: LYDANALYSE OG LYDSYNTESE
Lydanalyse og lydsyntese er to centrale færdigheder i den første læsning. Med lydanalyse lærer barnet at dele et ord op i fonemer – altså at høre og identificere de enkelte lyde, som ordet består af. Det er denne evne, der gør det muligt at lytte sig frem til, hvilke bogstaver der skal bruges, når barnet skal stave eller skrive ord.
Når barnet mestrer lydanalyse, er næste skridt lydsyntese – evnen til at sætte lydene sammen til hele ord. Her trænes både auditiv opmærksomhed og arbejdshukommelse, da barnet skal fastholde lydene og smelte dem sammen til meningsfulde helheder, f.eks. /s/ + /o/ → so.
Lydanalyse og lydsyntese hænger tæt sammen, men stiller forskellige krav. Lydanalyse er analytisk og kræver at man “skiller ad”, mens lydsyntese er syntetisk og kræver at man “samler til nyt”. Begge dele er nødvendige for at kunne læse og stave lydrette ord.
I Kluddermors Læseslange trænes disse færdigheder systematisk, først med lydmanipulation, lydsegmentering og rebusopgaver (trin 14), og derefter ved at barnet arbejder med at sætte to bogstavlyde sammen til meningsfulde helheder og oplever, hvordan enkeltlyde bliver til hele ord, hvilket er kernen i lydsyntese.
Materialerne ligger i rækkefølge efter læsetrin, opgavetype og sværhedsgrad. På denne måde kan du let finde udfordringer til alle dine elever, selv indenfor samme læsetema.

Forlaget Kluddermors materialer egner sig særlig godt til stationsundervisning og værkstedsarbejde pga. de mange differentieringsmuligheder og den intuitive opbygning, der gør det let for barnet at arbejde selvstændigt. Mange af materialerne er ligeledes bæredygtige lamineringsmaterialer, som kan bruges igen og igen. NB! Tryk på hurtigvisning, hvis du vil undgå at gå direkte videre til shoppen.
Læsetrin 14-15 LYDANALYSE OG LYDSYNTESE
Stationsundervisning i børnehaveklassen, december måned - Vi arbejder med lydanalyse og lydsyntese
I december arbejder vi i stationsundervisningen med lydanalyse og lydsyntese som omdrejningspunkt. På bogstav/lyd-stationen styrker børnene deres evne til at skille ord ad i fonemer og koble disse lyde til bogstaver, så de kan begynde at afkode og læse små lydrette ord. Der fokuseres på at lytte sig frem til ordets lydelementer og fastholde rækkefølgen i hukommelsen.
På ordstationen samler børnene lydene igen og arbejder med at sætte dem sammen til hele ord. Her oplever de, hvordan enkeltlyde kan blive til et meningsfuldt ord, og de udvikler forståelse for, at læsning og stavning bygger på præcis lydanalyse og lydsyntese.
I spilstationen får eleverne mulighed for at lege med både analyse og syntese gennem sjove og systematiske aktiviteter. Spillene gør det trygt at eksperimentere med at skille ord ad og samle dem igen og hjælper børnene til at fastholde motivationen.
På skrivestationen træner børnene skrivning af små ord ud fra de lyde, de kan identificere og samle, så de forbinder lyd og skrift og får en begyndende oplevelse af at mestre skriftsproget.

Januar måneds læsetema til børnehaveklassen: LÆS OG SKRIV ORD PÅ TO BOGSTAVER
Når eleven har fået styr på bogstavernes fonemlyde og er blevet introduceret til lydsyntese, er det næste naturlige skridt at begynde arbejdet med korte lydrette ord på to bogstaver – f.eks. so, bi, fe og is. Disse små ord fungerer som en vigtig overgang fra enkellydtræning til reel læsning. De er overskuelige, lydnære og meningsfulde, og barnet får nu mulighed for at opleve, hvordan bogstaver og lyde sættes sammen og danner rigtige ord.
Tobogstavsord er ofte barnets første møde med det at kunne læse selv, og det skaber motivation og læseglæde. Når barnet arbejder med disse ord, øver det sig i at samle lyde og genkende resultatet som noget, det forstår. Det er på dette tidspunkt, vi ofte siger, at barnet har "knækket læsekoden". Succesoplevelsen er tydelig, og barnet begynder at se læsning som noget muligt og sjovt.
I takt med, at barnet bliver mere fortroligt med ordene, begynder det også selv at kunne stave og skrive dem, hvilket styrker både bogstavkendskab og den grundlæggende forståelse for skriftens funktion og opbygning.
Arbejdet med tobogstavsord giver et trygt og struktureret læsemiljø, hvor barnet får mulighed for at eksperimentere med lyde, bogstaver og betydning. Der opbygges en begyndende fortrolighed med skriftsproget og dannes en stabil og funktionel base for den videre læseudvikling – både i læsning og skrivning.

Forlaget Kluddermors materialer egner sig særlig godt til stationsundervisning og værkstedsarbejde pga. de mange differentieringsmuligheder og den intuitive opbygning, der gør det let for barnet at arbejde selvstændigt. Mange af materialerne er ligeledes bæredygtige lamineringsmaterialer, som kan bruges igen og igen. NB! Tryk på hurtigvisning, hvis du vil undgå at gå direkte videre til shoppen.
Læsetrin 16-17: LÆS OG SKRIV ORD PÅ TO BOGSTAVER
Stationsundervisning i børnehaveklassen, januar måned - Vi arbejder med ord på to bogstaver
I januar måned arbejder vi i stationsundervisningen med ord på to bogstaver. På ordstationen arbejder eleverne med at afkode korte lydrette tobogstavsord som so, bi og is. Der fokuseres på at koble bogstavlyde til meningsfulde helheder, så barnet oplever, hvordan lydene smelter sammen til ord, de kan forstå. Der skabes et trygt læsemiljø, hvor barnet får styrket sin lydsyntese og får den første oplevelse af selvstændig læsning.
I skrivestationen træner eleverne skrivening af tobogstavsord for at udvikle deres håndskrivning og forståelse af bogstavernes funktion i sproget. Her får barnet mulighed for at eksperimentere med at stave og gengive små ord, og på den måde styrkes koblingen mellem lyd og skrift.
Spilstationen giver barnet mulighed for at lege med tobogstavsord gennem spil og sjove aktiviteter. Her kombineres ordkendskab og fonologisk opmærksomhed, så eleven øver sig i at afkode og sammensætte bogstaver til ord på en motiverende og legende måde.
På den kreative station arbejder eleverne med at klippe, lime og forme bogstaver til små ord og enkle sætninger. Det gør skriftsproget konkret og let tilgængeligt, og barnet opbygger både finmotorik og forståelse for, hvordan bogstaver og lyde kan kombineres til meningsfulde ord.

Februar måneds læsetema til børnehaveklassen: LÆS OG SKRIV SÆTNINGER MED ORD PÅ TO BOGSTAVER
Når barnet har lært at læse små lydrette ord på to bogstaver, er det næste naturlige skridt at sætte disse ord sammen til sætninger. Her begynder en ny og vigtig fase i læseudviklingen. Barnet skal nu erfare, at flere ord tilsammen kan danne mening, og at en sætning ikke bare er en række ord – men en lille helhed, som udtrykker noget.
Det er barnets første møde med sætningen som sproglig enhed, og det kræver, at barnet begynder at forstå, hvordan ord hænger sammen i en bestemt rækkefølge for at give mening. Små korte sætninger som Se en so få en is eller Ib og Pi er i en by bliver udgangspunkt for arbejdet med både afkodning, indholdsforståelse og sproglig struktur.
Der arbejdes med visuel støtte, f.eks. billeder af ordene, som hjælper med at understøtte tekstforståelsen. Dette hjælper eleven med ikke blot at læse ordene ét for ét, men med at afkode sætningens samlede betydning. Derudover skabes tryghed og kontekst med gentagelser og genkendelige figurer som Ib og Pi.
Materialerne er skabt med fokus på struktur og variation: Ib og Pi-bøgerne, Læs-selv-sætninger, Sætningsklemmer, Drejebøger og Klemmebøger giver barnet mulighed for at læse, sammensætte, vælge og skrive små lydrette sætninger. Opgaverne veksler mellem læsetræning, sætningsopbygning og forståelsesorienterede læseaktiviteter, der alle bygger videre på barnets eksisterende viden og sikrer en glidende overgang fra ord til sætninger.

Forlaget Kluddermors materialer egner sig særlig godt til stationsundervisning og værkstedsarbejde pga. de mange differentieringsmuligheder og den intuitive opbygning, der gør det let for barnet at arbejde selvstændigt. Mange af materialerne er ligeledes bæredygtige lamineringsmaterialer, som kan bruges igen og igen. NB! Tryk på hurtigvisning, hvis du vil undgå at gå direkte videre til shoppen.
Læsetrin 18: LÆS OG SKRIV SÆTNINGER MED ORD PÅ TO BOGSTAVER
Stationsundervisning i børnehaveklassen, februar måned - Vi arbejder med sætninger med ord på to bogstaver
I februar måned arbejder børnehaveklassen med at gå fra små ord til hele sætninger. Stationsundervisningen er opbygget med fire forskellige læringsstationer, der tilsammen styrker elevernes forståelse for, hvordan ord sættes sammen til meningsfulde sætninger. På læsestationen læser og sammensætter eleverne enkle sætninger med ord på to bogstaver. Her sikrer visuel billedstøtte, at børnene forstår sætningens samlede betydning. Skrivestationen giver mulighed for, at eleverne selv kan skrive små ord og enkle sætninger ved at koble bogstavlyde med begyndende stavning. Her trænes også lydanalyse og lydsyntese, så eleverne bliver bevidste om, hvordan lydene i ord hænger sammen. På den kreative station arbejder eleverne konkret og visuelt med bogstaver og ord gennem klippe-, lime- og pusleopgaver. Denne praksisnære tilgang styrker elevernes forståelse af bogstavernes funktion og ordenes opbygning, samtidig med at finmotorikken og kreativiteten understøttes. Spilstationen tilbyder aktiviteter, hvor børnene gennem legende gentagelser træner bogstav-lyd-kobling, fonologisk opmærksomhed og fonemsammensætning. Her trænes eleverne i at sætte ord sammen til sætninger gennem sjove spil med enkle regler. Samlet set giver stationerne en varieret og struktureret undervisning, hvor eleverne på en tryg måde får opbygget selvtillid og erfaring med at læse og forstå små sætninger.

Marts måneds læsetema til børnehaveklassen:
LÆS OG SKRIV SÆTNINGER MED ORD PÅ TO BOGSTAVER (FORTSAT)
Stavelsesklap og vokallyde hænger tæt sammen – og danner et vigtigt fundament for barnets læseudvikling. Når barnet lærer at klappe stavelser, bliver det opmærksom på sprogets rytme og opbygning. Ved at opdele ord i stavelser og klappe dem tydeligt, får barnet en konkret oplevelse af, at lange ord kan deles op i mindre dele. Dette styrker ikke kun sprogrytmen, men giver også det første kendskab til lydsegmentering – altså evnen til at høre, at ord består af mindre lyddele. Her opstår en naturlig kobling til vokalerne, idet hver stavelse indeholder én vokal. Når barnet lærer at klappe stavelser, får det dermed også mulighed for at få øje på, at hver stavelse rummer en vokallyd. Det betyder, at stavelsesklap og vokaltræning går hånd i hånd – og understøtter hinanden i arbejdet med den fonologiske opmærksomhed.
Barnet skal lære vokalernes lyde, deres navne og udseende – samt at kunne lydere sig frem til vokalen i et ord, i første omgang via forlydsbestemmelse.
Brug gerne materialer som Lydkurserne, Fonemskolen, Fonemfabrikken, Læringsløb, Pusleord og Klemmeopgaver. På denne måde bliver arbejdet med stavelsesdeling og vokaltræning både konkret, engagerende og velstruktureret – og en vigtig del af en læseundervisning, der styrker barnets fonologiske opmærksomhed og sproglige nysgerrighed. Det anbefales at arbejde både auditivt, kinestetisk og visuelt, så barnet får flest mulige sanseindtryk med.
Materialerne ligger i rækkefølge efter læsetrin, opgavetype og sværhedsgrad. På denne måde kan du let finde udfordringer til alle dine elever, selv indenfor samme læsetema.

Forlaget Kluddermors materialer egner sig særlig godt til stationsundervisning og værkstedsarbejde pga. de mange differentieringsmuligheder og den intuitive opbygning, der gør det let for barnet at arbejde selvstændigt. Mange af materialerne er ligeledes bæredygtige lamineringsmaterialer, som kan bruges igen og igen. NB! Tryk på hurtigvisning, hvis du vil undgå at gå direkte videre til shoppen.
Læsetrin 18 (FORTSAT): LÆS OG SKRIV SÆTNINGER MED ORD PÅ TO BOGSTAVER
Stationsundervisning i børnehaveklassen, marts måned - Vi arbejder fortsat med sætninger med ord på to bogstaver
I marts måned fortsætter vi det vigtige arbejde med at afkode sætninger med ord på to bogstaver. Stationsundervisningen er opbygget med fire forskellige læringsstationer, der tilsammen styrker elevernes forståelse for, hvordan ord sættes sammen til meningsfulde sætninger. På læsestationen læser og sammensætter eleverne enkle sætninger med ord på to bogstaver. Her sikrer visuel billedstøtte, at børnene forstår sætningens samlede betydning. Skrivestationen giver mulighed for, at eleverne selv kan skrive små ord og enkle sætninger ved at koble bogstavlyde med begyndende stavning. Her trænes også lydanalyse og lydsyntese, så eleverne bliver bevidste om, hvordan lydene i ord hænger sammen. På den kreative station arbejder eleverne konkret og visuelt med bogstaver og ord gennem klippe-, lime- og pusleopgaver. Denne praksisnære tilgang styrker elevernes forståelse af bogstavernes funktion og ordenes opbygning, samtidig med at finmotorikken og kreativiteten understøttes. Spilstationen tilbyder aktiviteter, hvor børnene gennem legende gentagelser træner bogstav-lyd-kobling, fonologisk opmærksomhed og fonemsammensætning. Her trænes eleverne i at sætte ord sammen til sætninger gennem sjove spil med enkle regler. Samlet set giver stationerne en varieret og struktureret undervisning, hvor eleverne på en tryg måde får opbygget selvtillid og erfaring med at læse og forstå små sætninger.

April måneds læsetema til børnehaveklassen: LÆS OG SKRIV ORD PÅ TRE BOGSTAVER
Når barnet har fået styr på de helt små tobogstavsord, er det tid til at udvide ordforrådet og læsefærdighederne med ord på tre bogstaver. I første omgang trænes lydrette konsonant-vokal-konsonant-ord (KVK-ord) som sol, mus, hat og bil, senere også mere komplekse VKV-, KKV- og VKK-ord. Eleven skal ikke blot afkode ét bogstav ad gangen, men lære at samle tre lyde til ét ord, hvilket kræver øget fonemopmærksomhed og styrket arbejdshukommelse.
I arbejdet med trelydsord trænes fonemanalyse, lydsyntese og begyndende fonemmanipulation. Eleven lærer ligeledes at identificere forlyd, indlyd og udlyd, og at forbinde hver lyd med det rigtige bogstav. Det er her, barnet for alvor begynder at lydere sig gennem ord og selv kunne stave til dem.
Aktiviteterne fokuserer på både læseforståelse og stavetræning. Eleven læser små ord, skriver dem, sammensætter dem med billedstøtte og eksperimenterer med at udskifte en lyd og se, hvordan meningen ændrer sig – f.eks. fra sol til sæl til sål.
Gennem gentagelser, støtte og konkrete erfaringer bliver barnet i stand til at afkode og konstruere ord med større sikkerhed – og dermed tage næste skridt mod længere sætninger og mere flydende læsning.
Materialerne ligger i rækkefølge efter læsetrin, opgavetype og sværhedsgrad. På denne måde kan du let finde udfordringer til alle dine elever, selv indenfor samme læsetema.

Forlaget Kluddermors materialer egner sig særlig godt til stationsundervisning og værkstedsarbejde pga. de mange differentieringsmuligheder og den intuitive opbygning, der gør det let for barnet at arbejde selvstændigt. Mange af materialerne er ligeledes bæredygtige lamineringsmaterialer, som kan bruges igen og igen. NB! Tryk på hurtigvisning, hvis du vil undgå at gå direkte videre til shoppen.
Læsetrin 19-20: LÆS OG SKRIV ORD PÅ TRE BOGSTAVER
Stationsundervisning i børnehaveklassen, april måned - Vi læser og skriver ord på tre bogstaver
I april måned arbejder børnehaveklassens stationsundervisning med læse- og skrivetræning af ord på tre bogstaver. Dette markerer et vigtigt skridt i børnenes læseudvikling, hvor de bevæger sig fra helt enkle tobogstavsord til KVK-ord som sol, mus, hat og bil. Aktiviteterne i de fire stationer understøtter både læselyst og evnen til at genkende og manipulere lydene i ord gennem lege og engagerende fordybelsesopgaver.
På ordstationen fokuserer eleverne på at koble bogstavlyde sammen til ord, hvilket styrker både afkodning og læsesikkerhed. De lærer at identificere ordets forlyd, indlyd og udlyd, og arbejder med at sammensætte lyde til meningsfulde helheder.
Skrivestationen tilbyder eleverne mulighed for selv at konstruere ord på tre bogstaver. Her kombineres lydanalyse og lydsyntese med begyndende skrivning. Børnene lærer at høre, segmentere og skrive lydene korrekt, og udvikler dermed en dybere forståelse for ordenes opbygning.
På den kreative station arbejder børnene praktisk med klippe- og klistreopgaver, idet de visuelt og konkret sætter ord og bogstaver sammen. Her understøttes barnets hukommelse og finmotorik, samtidig med at stavning og forståelse styrkes gennem konkrete og taktile erfaringer.
Endelig tilbyder bevægelsesstationen kropslige aktiviteter med repetition af bogstaver og lyde, hvilket styrker forbindelsen mellem fysisk aktivitet og læring. På denne måde understøttes både motivation, koncentration og indlæring hos børnene.

Maj måneds læsetema til børnehaveklassen:
LÆS OG SKRIV SÆTNINGER MED ORD PÅ TRE BOGSTAVER
Når barnet har opnået sikkerhed i at læse og stave ord på to-tre bogstaver, er næste naturlige skridt at arbejde med sætninger bygget af sådanne ord. Her møder eleven korte sætninger som f.eks. Se en mus i en hat eller Ib og Pi vil med fly. Målet er ikke blot at læse ordene enkeltvis, men at forstå, hvordan disse hænger sammen og tilsammen formidler mening.
Der arbejdes med at læse, vælge, bygge og forstå sætninger, og der gives plads til, at barnet kan øve sig i at læse både afkodet og flydende. Visuel støtte og konkrete opgaver gør det lettere at fastholde betydningen og koble tekst og billede.
Sætningerne er enkle i deres struktur, men rummer stor læringsværdi, og giver mulighed for at træne ordrækkefølge, syntaks og betydning i sammenhæng, hvilket styrker både læseforståelse og sproglig opmærksomhed. Når barnet oplever, at det kan læse og forstå små sætninger, skabes en følelse af mestring og motivation – en vigtig drivkraft i den videre læseudvikling.
Sideløbende kan barnet begynde at opfinde og skrive egne sætninger med kendte ord, så skriftsproget opleves som noget, man både kan afkode og skabe selv. Det styrker barnets evne til at tænke i sammenhængende sprog og lægger grunden til både længere ord og sætninger og begyndende indholdsforståelse i de næste faser af læseudviklingen.
Materialerne ligger i rækkefølge efter læsetrin, opgavetype og sværhedsgrad. På denne måde kan du let finde udfordringer til alle dine elever, selv indenfor samme læsetema.

Forlaget Kluddermors materialer egner sig særlig godt til stationsundervisning og værkstedsarbejde pga. de mange differentieringsmuligheder og den intuitive opbygning, der gør det let for barnet at arbejde selvstændigt. Mange af materialerne er ligeledes bæredygtige lamineringsmaterialer, som kan bruges igen og igen. NB! Tryk på hurtigvisning, hvis du vil undgå at gå direkte videre til shoppen.
Læsetrin 21: LÆS OG SKRIV SÆTNINGER MED ORD PÅ TRE BOGSTAVER
Stationsundervisning i børnehaveklassen, maj måned - Vi læser og skriver sætninger med ord på tre bogstaver
I maj måned begynder mange børn at opleve læsning som noget, der giver mening. De kan nu læse og skrive små ord på tre bogstaver – og derfor handler stationsundervisningen i de kommende måneder om at sætte disse ord i spil i hele sætninger.
På læsestationen arbejder eleverne med at læse små, men meningsfulde sætninger. De læser både enkeltvis og sammen med en makker, og øver sig i at forstå, hvad sætningerne betyder. Læsningen bliver støttet af billeder, oplæsning og gensidig samtale.
På skrivestationen skaber børnene deres egne små sætninger. De vælger ord, lyderer sig frem og skriver korte tekster, hvor de kombinerer læsning og forståelse. Det handler både om at skrive, men også om at udtrykke sig og skabe noget selv – gerne med støtte i skabeloner eller billedsymboler.
På den kreative station arbejder børnene med bogstaver, ord og sætninger på en praktisk måde. De klipper, klistrer, farver og sammensætter sætninger, laver små billedtekster og ser tydeligt, hvordan sætninger bygges op. Dette understøtter både struktur og sætningsforståelse.
På spilstationen leger og spiller børnene med ord og sætninger. Gennem spil og makkeraktiviteter trænes ordrækkefølge, lydsyntese og læseforståelse – alt sammen i en ramme, hvor samarbejde, turtagning og gentagelse gør arbejdet sjovt og lærerigt.

Juni måneds læsetema til børnehaveklassen:
LÆS OG SKRIV SÆTNINGER MED ORD PÅ TRE BOGSTAVER (FORTSAT)
Her arbejdes videre med sætninger med ord på max tre bogstaver. Eleven møder korte sætninger som f.eks. Se en mus i en hat eller Ib og Pi vil med fly. Målet er ikke blot at læse ordene enkeltvis, men at forstå, hvordan disse hænger sammen og tilsammen formidler mening.
Der arbejdes med at læse, vælge, bygge og forstå sætninger, og der gives plads til, at barnet kan øve sig i at læse både afkodet og flydende. Visuel støtte og konkrete opgaver gør det lettere at fastholde betydningen og koble tekst og billede.
Sætningerne er enkle i deres struktur, men rummer stor læringsværdi, og giver mulighed for at træne ordrækkefølge, syntaks og betydning i sammenhæng, hvilket styrker både læseforståelse og sproglig opmærksomhed. Når barnet oplever, at det kan læse og forstå små sætninger, skabes en følelse af mestring og motivation – en vigtig drivkraft i den videre læseudvikling.
Sideløbende kan barnet begynde at opfinde og skrive egne sætninger med kendte ord, så skriftsproget opleves som noget, man både kan afkode og skabe selv. Det styrker barnets evne til at tænke i sammenhængende sprog og lægger grunden til både længere ord og sætninger og begyndende indholdsforståelse i de næste faser af læseudviklingen.
Materialerne ligger i rækkefølge efter læsetrin, opgavetype og sværhedsgrad. På denne måde kan du let finde udfordringer til alle dine elever, selv indenfor samme læsetema.
.jpg)
Forlaget Kluddermors materialer egner sig særlig godt til stationsundervisning og værkstedsarbejde pga. de mange differentieringsmuligheder og den intuitive opbygning, der gør det let for barnet at arbejde selvstændigt. Mange af materialerne er ligeledes bæredygtige lamineringsmaterialer, som kan bruges igen og igen. NB! Tryk på hurtigvisning, hvis du vil undgå at gå direkte videre til shoppen.
Læsetrin 21 (FORTSAT): LÆS OG SKRIV SÆTNINGER MED ORD PÅ TRE BOGSTAVER
Stationsundervisning i børnehaveklassen, juni måned - Vi læser og skriver sætninger med ord på tre bogstaver
I juni måned fortsætter vi i stationsundervisningen med at læse og skrive sætninger med ord på tre bogstaver.
På læsestationen arbejder eleverne med at læse små, men meningsfulde sætninger. De læser både enkeltvis og sammen med en makker, og øver sig i at forstå, hvad sætningerne betyder. Læsningen bliver støttet af billeder, oplæsning og gensidig samtale.
På skrivestationen skaber børnene deres egne små sætninger. De vælger ord, lyderer sig frem og skriver korte tekster, hvor de kombinerer læsning og forståelse. Det handler både om at skrive, men også om at udtrykke sig og skabe noget selv – gerne med støtte i skabeloner eller billedsymboler.
På spilstationen leger og spiller børnene med ord og sætninger. Gennem spil og makkeraktiviteter trænes ordrækkefølge, lydsyntese og læseforståelse – alt sammen i en ramme, hvor samarbejde, turtagning og gentagelse gør arbejdet sjovt og lærerigt.
På bevægelsesstationen i juni måned er der først og fremmest fokus på at komme ud, få rørt kroppen og nyde det gode vejr. Eleverne leger, løber, samarbejder og griner sammen i små aktiviteter, hvor bevægelse og fællesskab er i centrum. Det faglige fokus - sproglig opmærksomhed - er stadig til stede, men i juni er det sekundært og indlejret i sjove lege, hvor eleverne næsten glemmer, at de lærer.
